shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Kolding Q – HB Køge

Kolding Q 3 - 3 HB Køge
17 okt 2020 - 14:00Fynske Bank Arena

Der var lagt op til “den svære toer”, da HB Køge lørdag eftermiddag skulle i aktion efter weekendens triumftog på hjemmebane mod Brøndbyernes IF i den historiske sejr på Capelli Sport Stadion. Turen gik til Brandrupdam, hvor KoldingQ ventede på den nyligt indviede kunstgræsbane.

Fra kampens indledning var det klart værterne i sort, der var mest i aktion og kampen var ikke ti minutter gammel før Josephine Madsen i målet var blevet udfordret af to omgange. Lidt ud af det blå blev det trods alt HB Køge, der først kom på måltavlen, da Makenzy Doniak tegnede sig for sit femte sæsonmål. Fra kanten af feltet huggede amerikaneren tørt til læderet og kunne se bolden gå ind i målets venstre side. Stor jubel efter et – af spillets fordeling taget i betragtning – noget overraskende føringsmål. 
Men herefter pressede de sortklædte værter også godt på det udmøntede sig i to mål inden holdene kunne gå til pause med en føring til hjemmeholdet – og dermed var HB Køge bagud 1-2. 

Meldingen i omklædningsrummet var dog klar fra trænerteamet og holdet kom ud med et forandret udtryk til de sidste 45 minutter. Der blev kriget, fightet og løbet de ekstra meter, hvilket kastede nok et amerikaner-mål af sig, da halvlegen var kun seks minutter gammel. Maddie Pokorny tog sagen i egen hånd – eller rettere sagt fod – og viste sine spidskompetencer frem. To hurtige træk og forbi to forsvarsspillere, en hurtig kropsvending og angriberen trak ind i banen hvorfra hun med det normalt kolde venstreben udplacerede KoldingQs målmand Lene Christensen uden problemer. 

Herfra var håbet tændt på ny. HB Køges Svaner kæmpede det bedste de havde lært, men selvom iveren var stor, var det ikke en dag, hvor meget lykkedes. Af flere omgange virkede det som om, spillerne var på hælene og som Amanda My sagde det efter kampen, så kom de sidste på mange aktioner – modsat sidste weekend, hvor HB Køge var først på alt. 

Med tre minutter tilbage af den ordinære spilletid blev ondt værre, da værternes Hornemann bragte KoldingQ på sejrskurs med en scoring og det så således ud til at skulle blive en sejr til hjemmeholdet. Men frem fra mørket trådte Kyra Carusa og Laura Guldbjerg Pedersen, der var trukket med frem i de sidste minutter. I tre minutters overtid fandt sidstnævnte den irske spydspids, der trak ind i feltet og fandt plads til at kanorere læderet ind i netmaskerne og således sikrede ét point med fra Kolding.

KoldingQ – HB Køge // 3-3

0-1 // Makenzy Doniak (14. min.)
1-1 // Cecilie Fløe (23. min.)
2-1 // Signe Hansen Battrup (38. min.)
2-2 // Maddie Pokorny (51. min.)
3-2 // Sofie Hornemann (87. min.)
3-3 // Kyra Carusa (93. min.)

HB Køge startopstilling

Josephine Madsen
Julie Nowak
Maria Uhre
Laura Guldbjerg Pedersen
Amanda My
Maddie Pokorny
Lauren Sajewich
Kelly Fitzgerald
Kyra Carusa
Cecilie Buchberg
Makenzy Doniak

Udskiftninger

Lærke Niklasson ind // Cecilie Buchberg ud (77. min.)
Selma Svendsen ind // Amanda My ud (77. min.)
Laura Juul ind // Maddie Pokorny ud (88. min.)