Det er svært at vinde i Lyngby, og det er ikke HB Køges yndlingsbane. Men styrkeforholdet i dagens kamp, mellem de to klubber faldt klart ud til HB Køges, som i dag var klædt i den limegrønne udebanedragt, fordel.
Det var ellers Lyngby der kom bedst fra start. Efter en lidt forsigtig start blev der begået frispark lidt lidt udenfor HB Køges felt i højre side og bolden blev smækket ind i feltet og det er ikke ofte der bliver scoret på hovedstød mod HB Køge, men det lykkedes for Patrick Mortensen at komme højest og heade bolden ind.
Men i vanlig HB Køge stil lader holdet sig ikke mærke med at komme bagud og det stod hurtigt klart at HB Køges høje presspil ikke bekom hjemmeholdet godt og når HB Køge erobrede bolden var HB Køge hurtigere i omgangen med den og mere direkte i angrebsspillet.
Det gav også gevinst i det 21. minut. Duoen Kaagh/Kjær ping ponger i feltet og det ender med Kjær er fri i højre side af feltet og han vipper på klassisk Jeppe Kjær vis bolden over Nicklas Højlund. Det er simpelthen ikke muligt for Jeppe Kjær at spille to kampe uden at score i en af dem.
1-1 – ganske retfærdigt. Lyngby havde ingen andre chancer end målet. Eddi Gomes og Søren Henriksen fik taget brodden af Lyngby holdet som lidt uforståligt blev ved med at spille med høje bolde, hvor de er helt suveræne.
Efter 27 minutter stikkes Anders Kaagh i dybden og han bliver fældet i feltet og dommeren peger på straffesparkspletten.
Jeppe Kjær bliver sat til at sparke og skyder til højre for målmanden som reagerer hurtigt og parerer bolden i spil igen. Linjevogteren vinker ivrigt og en Lyngby spiller har løbet ind i feltet for tidligt og der dømmes omspark.
Jeppe Kjær får chancen igen og igen redder Lyngby keeperen flot. Denne gang til hjørne.
Det var to gyldne muligheder, men heller ikke det slår HB Køge ud. Presspillet lægges igen og der mases hele tiden på. Efter 37 minutter får Lyngby forsvaret kun halvclearet et indlæg som havner hos Anders Kaagh, som scorer fladt ved højre stolpe.
HB Køge fører 2-1 ved pausen.
I anden halvleg er styrkeforholdet mere udtalt. HB Køge er hurtigere i boldomgangen og efterhånden som kampen blev gammel viser det sig også at holdet er i bedre form. Dog skal det tilføjes at dels måtte Lyngby skifte målmand efter 68 minutter, og dels måtte de spille det sidste kvarter med 10 mand da Thomas Sørensen, eks. HB Køge, blev skadet i en hovedstødsduel med Anders Kaagh og falder forkert ned. Da det skete var der reelt ikke rigtig mere i Lyngby, omend de kommer frem til et farligt saksespark som reddes til hjørne.
HB Køge formåede ikke at score yderligere, selvom det hele tiden lå i luften at skulle der falde et mål til så skulle det være til HB Køge. Anders Kaagh, Patrick Zinckernagel og Jeppe Kjær havde også chancerne som dog alle blev brændt.
Det endte med en helt fortjent sejr og næste modstander for svanerne er hjemmekamp på søndag mod Vejle Boldklub.
Mål
1-0 // Patrick Mortensen (08.)
1-1 // Jeppe Kjær (20.)
1-2 // Anders Kaagh (37.)
Advarsler, HB Køge
Rasmus Nielsen
Eddi Gomes
Phillip Zinckernagel
HB Køges startopstilling
Frederik Due
Simon Richter
Søren Henriksen
Eddi Gomes
Anders Nielsen
Vito Hammershøy-Mistrati
Morten Karlsen
Rasmus Nielsen
Philip Zinckernagel
Jeppe Kjær
Anders Kaagh
Udskiftninger
Jannik Skov Hansen ind // Patrick Zinckernagel ud (83.)
Tilskuertal
1.117 tilskuere på Lyngby Stadion