shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Næstved – HB Køge

Næstved 3 - 3 HB Køge
04 sep 2023 - 19:00Tintshop Park

Sent comeback gav point i Næstved

Efter at have været nede med 3-1 midtvejs i anden halvleg imod rivalerne fra Næstved Boldklub formåede HB Køge mandag aften at få et enkelt point med hjem. Blot 17-årige Ifenna Dorgu blev hovedrolleindehaveren, da han fire minutter før tid pandede udligningen i nettet på sin første boldberøring i kampen. Var det ikke for det øjeblik, havde det dog været angrebskollegaen Jubril Adedeji, der løb med overskrifterne. Med to scoringer og adskillige dribleture hjemmeholdet ikke kunne stoppe på lovlig vis udmærkede den engelske kantspiller sig som kampens store spillemæssige oplevelse.
I første halvleg tilkæmpede han sig selv et straffespark, som han køligt omsatte til scoring, mens han midtvejs i anden halvleg reducerede til stillingen 3-2 efter en flot solotur og en mindst lige så flot følt afslutning fra distancen. Næstved viste dog også stor effektivitet i kampen og scorede tre gange – men med hjælp fra blandt andet de to offensive debutanter Christian Tue og Youssef Dhaflaoui sikrede svanerne sig altså comebacket og det ene point.

Næstved Boldklub 3-3 HB Køge
1-0 Frederik Ellegaard (11. min)
1-1 Jubril Adedeji (16. min)
2-1 Laurits Bust (40. min)
3-1 Mikkel Ladefoged (59. min)
3-2 Jubril Adedeji (68. min)
3-3 Ifenna Dorgu (86. min)

HB Køge startopstilling
1. Sebastian John
4. Nemanja Cavnic
6. Janus Seehusen
8. William Madsen
13. Sebastian Larsen
14. Jubril Adedeji
15. Efe Bayrak
16. Silas Hald
19. Erkan Semovski
20. Tobias Pedersen
24. Casper Jørgensen

HB Køge indskiftninger
Lukas Schmidt for Sebastian Larsen (46. min)
Youssef Dhaflaoui for William Madsen (65. min)
Christian Tue for Tobias Pedersen (65. min)
Ifenna Dorgu for Erkan Semovski (85. min)

NordicBet Liga, 8. spillerunde
Mandag d. 4. september 2023, 19:00
Tintshop Park i Næstved