shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Nykøbing FC – HB Køge

Nykøbing FC 1 - 0 HB Køge
05 mar 2017

HB Køge led en hård skæbne i forårspremieren mod Nykøbing FC søndag eftermiddag. Offensivt blev der nemlig produceret et pænt antal chancer, mens man også defensivt havde godt styr på hjemmeholdet i store dele af kampen. Alligevel lykkedes det Nykøbing FC at tage alle tre point. HB Køge fik nemlig aldrig udnyttet chancerne, og en enkelt fejl i defensiven resulterede i en Nykøbingscoring, der blev kampens eneste.

 

Forårspremieren var flyttet væk fra Nykøbing FCs normale hjemmebane, som stod under vand, og blev i stedet afviklet på kunstgræs et andet sted i Nykøbing. Der var undervejs god opbakning til HB Køge-spillerne fra de medrejsende HB Køge-tilhængere.

 

Første halvleg var en taktiske præget forestilling, der bød på masser af duelspil midt på banen, mens chancetallet i begge ender ikke var voldsomt. Dog havde HB Køge efter en halv times tid en ganske god mulighed, men Marc Rochester sparkede desværre på overliggeren da han trykkede af fra distancen efter et hjørnespark.

 

Herfra var HB Køge klart bedst på kunstgræsset, og Rochester var tæt på endnu en gang, da han efter fint opspil i højresiden af Mark Gundelach og Alexander Bah sparkede en meters penge over mål.

 

Det var derfor HB Køge der var spillemæssigt ovenpå da de to hold gik til pause, men da pausen var slut kom hjemmeholdet bedst fra start. Der var således kun spillet to minutter da svenske Linus Olsson opsnappede en løs bold i feltet og sendte den ind bag Andreas Hansen i HB Køges mål, der var chanceløs.

 

HB Køge tog igen teten, og fik undervejs lagt et godt tryk mod NFC-målet, men skarpheden var ikke som man på forhånd kunne have håbet. Både Marc Rochester og indskiftede Ahmed Hassan brændte store chancer undervejs. Førstnævnte fik desuden et mål annulleret i løbet af anden halvleg.

 

Trods HB Køges pres så lykkedes det ikke at få udlignet, og dermed sluttede det med et ærgerligt nederlag i sæsonens første kamp.

 

HB Køges næste kamp spilles på søndag den 12. marts kl. 13.45 på Castus Park i Herfølge, hvor Vendsyssel FF kommer på besøg.

 

Nykøbing FC – HB Køge

1-0 // Linus Olsson (47.)

 

HB Køges startopstilling

Andreas Hansen

Mark Gundelach

Daniel Arrocha

Alexander Ludwig

Alexander Bah

Mikkel Wohlgemuth

Henrik Madsen

Kristian Andersen

Marc Rochester

Daniel Stückler

 

Udskiftninger

Marco Larsen ind // Henrik Madsen ud (67.)

Ahmed Hassan ind // Daniel Stückler ud (72.)

 

Tilskuertal

 

631 tilskuere på kunstgræsbanen ved NFC Syd