HB Køge og Nykøbing spillede søndag eftermiddag uafgjort 1-1 på falstringernes hjemmebane. HB Køge kom ellers planmæssigt foran, men måtte som i forårspremieren mod Fredericia nøjes med et enkelt point.
Jakob Johansson bragte HB Køge foran midtvejs i første halvleg da han afsluttede et godt opbygget angreb, hvor Liam Jordan med en smart førstegangsaflevering sendte Martin Koch Helsted i dybden. Han lagde bolden på tværs til Johansson, der sparkede bolden i nettet.
Føringen holdt desværre kun til kort inden pausen, hvor Mads Kaalund dukkede op og bragte balance i regnskabet.
I anden halvleg havde HB Køge et par store chancer for at kunne afgøre kampen. Særligt Martin Koch Helsteds mulighed fire minutter før tid var en mulighed af de store, men Nykøbingkeeperen var reddede flot i situationen.
Dermed endte det hele med 1-1 og pointdeling.
HB Køge spiller sin næste kamp på søndag den 17. marts kl. 13.45. Modstanderen er Superliganedrykkerne fra FC Helsingør, der også lægger græs til kampen.
Nykøbing FC – HB Køge // 1 – 1
0-1 // Jakob Johansson (21.)
1-1 // Mads Kaalund (44.)
HB Køges startopstilling
Andreas Hansen
Christian Enemark
Jean Claude Bozga
Henrik Madsen
Christian Overby
Martin Jensen
Magnus Häuser
Magnus Wørts
Liam Jordan
Jakob Johansson
Martin Koch Helsted
Udskiftninger
Marian Huja ind // Henrik Madsen ud (46.)
Fredrick Opoku ind // Martin Jensen ud (73.)
Ricki Olsen ind // Jakob Johansson ud (81.)
Tilskuertal
930 tilskuere på CM Arena