shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Silkeborg – HB Køge

Silkeborg 1 - 1 HB Køge
03 nov 2013

HB Køge var søndag eftermiddag på en vanskelig opgave på udebane mod Superliganedrykkerne fra Silkeborg, og selvom Per Frandsens tropper kom spillemæssigt bedst fra start i opgøret, så var det Silkeborg der omkring den halve time tog føringen på Emil Scheels scoring.

 

Derfra var det opad bakke for HB Køge, der kort efter scoringen måtte se sig reduceret til ti mand da Thobias Ndungu blev præsenteret for sit andet gule kort i kampen. Silkeborgs scoring og udvisningen af Ndungu faldt i løbet af bare tre minutter og det var noget der tydeligt rystede HB Køge-spillerne, der i resten af halvlegen kæmpede med at finde sig selv.

Fra andens halvlegs start gik HB Køge over til kun at spille med tre mand i forsvarskæden i håbet om at kunne presse Silkeborg lidt tilbage på banen. Det var dog Silkeborgs elleve mand, der havde bolden mest og specielt i omstillingerne fik truet HB Køge, der dog i hvert tilfælde fik kastet sig ind i og blokeret for afslutningerne mod Frederik Dues mål

 

Som halvlegen skred frem fik HB Køge dog stille og roligt skubbet spillet længere frem på Silkeborgs banehalvdel, og fire minutter før tid lykkedes det for HB Køge at få scoret det udlignende mål som holdet havde jagtet i en time med en mand i undertal.

 

Et frispark fra Anders Nielsen – der i første halvleg sparkede på overliggeren – blev sendt ind i feltet, hvor der blev afsluttet først en, så to gange. Begge gange blev skuddet blokeret, men tredje gang var lykkens gang. Målscorer var Eddi Gomes, der scorede sit andet mål i HBK-trøjen.

 

// Se Gomes’ udligning mod Silkeborg //

 

Med en mand i undertal i over en time føltes det udlignende mål som en matchvindende scoring af Gomes og resten af HBK-holdet, der altså med en heroisk fight og holdånd lykkedes med at komme fra Silkeborg med et enkelt point.

 

Det ene point bringer HB Køge op på 25 point – et point fra den oprykningsgivende andenplads en imponerende tæt NordicBet Ligaen, hvor et par sejre i træk kan bringe en op, hvor det er rigtig sjovt, men hvor to nederlag i træk omvendt kan sende en ned i midterfeltet.

 

Næste gang HB Køge skal forsøge at holde fast i toppen af rækken er på søndag den 10. november, hvor HB Køge på udebane møder Vendsyssel FF.

 

Mål

1-0 // Emil Scheel (32.)

1-1 // Eddi Gomes (86.)

 

Udvisning

Thobias Ndungu, HB Køge (34.)

 

Advarsler

Thobias Ndungu (2), Jeppe Kjær, Vito Hammershøy-Mistrati, Anders Nielsen og Eddi Gomes, HB Køge

Jesper Mikkelsen, Nicolaj Køhlert, Daniel A. Pedersen og Christian Holst, Silkeborg

 

HB Køges startopstilling

Frederik Due

Thobias Ndungu

Søren Henriksen

Eddi Gomes

Anders Nielsen

Lee Rochester Sørensen

Vito Hammershøy-Mistrati

Morten Karlsen

Philip Zinckernagel

Anders Kaagh

Jeppe Kjær

 

Udskiftninger

Nicolai Geertsen ind // Philip Zinckernagel ud (37.)

Delphin Tshiembe ind // Lee Rochester Sørensen ud (54.)

Sebastian Krogdahl ind // Morten Karlsen ud (82.)

 

Tilskuertal

1.669 tilskuere på Mascot Park