shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Skive – HB Køge

Skive 2 - 1 HB Køge
22 okt 2017

Manglende skarphed i begge ender blev afgørende da HB Køge søndag eftermiddag gæstede Spar Nord Arena i Skive, hvor værterne med en sen scoring tog alle tre point.

 

HB Køge bragte sig ellers foran midtvejs i første halvleg da Lee Rochester i højre side af feltet modtog bolden fra Martin Koch Helsted. Rochester tøvede ikke, og sparkede bolden sikkert i mål ved fjerneste stolpe.

 

Et kvarters tid senere fik hjemmeholdet udlignet da rutinerede Thomas Dalgaard rev sig fri af markeringen og headede bolden i nettet efter et indlæg.

 

I anden halvleg kom HB Køge frem til de største chancer, og var også bedst på bolden mellem felterne, men skarpheden foran kassen manglede, og bedst som det begyndte at ligne et nyt uafgjort resultat mod Skive, så gik det i stedet galt i den anden ende, hvor Skive viste lidt af den skarphed, som HB Køge havde manglet. Tre minutter før tid dukkede Mathias Pedersen således op og sikrede sig hold alle tre point.

 

HB Køges næste kamp er allerede onsdag, hvor det går løs i DBU Pokalens 1/8-finale. Her møder HB Køge på udebane Fredericia i kampen om en plads i forårets kvartfinaler.

 

Skive – HB Køge // 2 – 1

0-1 // Lee Rochester (20.)

1-1 // Thomas Dalgaard (38.)

2-1 // Mathias Pedersen (87.)

 

Advarsler, HB Køge

Lee Rochester, Magnus Häuser og Daniel Arrocha

 

HB Køges startopstilling

Andreas Hansen

Mark Gundelach

Jean Claude Bozga

Daniel Arrocha

Malte Amundsen

Lee Rochester

Mikkel Wohlgemuth

Magnus Häuser

Henrik Madsen

Alexander Bah

Martin Koch Helsted

 

Udskiftninger

Ahmed Hassan ind // Magnus Häuser ud (46.)

Oliver Lassen ind // Lee Rochester ud (79.)

 

Tilskuertal

552 tilskuere på Spar Nord Arena