shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Skive – HB Køge

Skive 1 - 0 HB Køge
21 maj 2011

HB Køge var sent lørdag aften i aktion på Sparbank Arena i Skive. Og det startede godt for Auris spillere mod skibonitterne, der efter en flot sæson ligger forrest i feltet bag de tre tophold i 1. division. Kampen var således bare halvandet minut ung da Martin Christensen blev noteret for HB Køges første chance i kampen, og inden der var spillet ti minutter havde både Simon Christoffersen og Thomas Sørensen forsøgt sig med kvalificerede hovedstød.

 

I det hele taget var bolden meget på HBK-fødder i kampens indledende fase, og der blev spillet med god tålmodighed og der var gode forsøg til blandt andre Nicolaj Madsen og Søren Nielsen, mens Lasse Kronborg med et brag af en halvflugter fik testet en velspillende Thomas Nørgaard i hjemmeholdets mål.

 

Hjemmeholdet kom efterhånden bedre med, men de havde svært ved at skabe store chancer mod et HB Køge-mandskab, hvor Stefan Hansen og anfører Thomas G. Christensen stod stærkt i midterforsvaret med tvillingerne Thomas og Andreas på de to backpladser.

 

Efter pausen kom Skive længere frem på banen, men det var stadig HB Køge der var mest på bolden og med de største chancer, selvom der var færre af dem efter pausen. Simon Makienok Christoffersen var dog tæt på i to stort set identiske situationer omkring den spillede time. I begge tilfælde var indskiftede Fabinho manden bag et indlæg fra højresiden, og i begge tilfælde fik en hårdt presset Makienok hovedet på. Afslutningerne røg dog forbi mål.

 

Halvlegen var samlet set ganske jævnbyrdig og meget tydede på, at kampen ville slutte uden scoringer. Sådan så det i hvert fald ud indtil fire minutter før tid, hvor hjemmeholdets Martin Thomsen med et hovedstød fik passeret en prisgivet Morten H. Jensen i HBK-målet. Ærgerlig afslutning på kamp som HB Køge ellers virkede til at have godt styr over. Skarpheden manglede dog, og så kunne Skive avanchere til fjerdepladsen, mens HB Køge fortsat er nummer to i rækken – fire point foran Vejle.

 

HB Køges næste kamp spilles på tirsdag den 24. maj kl. 19.00 på udebane mod FC Fyn.

 

Mål

1-0 // Martin Thomsen (86.)

 

Advarsler

Ingen

 

HB Køges startopstilling

Morten H. Jensen

Thomas Sørensen

Thomas G. Christensen

Stefan Hansen

Andreas Sørensen

Bo Storm

Lasse Kronborg

Nicolaj Madsen

Martin Christensen

Søren Nielsen

Simon Makienok Christoffersen

 

Udskiftninger

Fabinho ind // Martin Christensen (46.)

Marc Rochester Sørensen ind // Bo Storm ud (84.)

Marcel Rømer ind // Søren Nielsen ud (84.)

 

Tilskuertal

945 tilskuere på Sparbank Arena