Efter en opstart på lige under en måned kunne debuterende cheftræner Henrik Pedersen fredag aften for første gang sende sit HB Køgehold i kamp om tre point. Fem debutanter i startopstillingen var der blevet plads til i sæsonpremieren mod Skive, og en af dem skulle ikke bruge lang tid på at markere sig positivt.
Bare seks minutter var der spillet da brasilianske Brandao af to omgange fik headet bolden i nettet til en fortjent føring. Der var nemlig HBK-dominans i kampens første kvarter, hvor det set udefra virkede som om at det blot var et spørgsmål om tid før kampens anden og måske afgørende scoring ville falde. Både Rasmus Nielsen med et følt skud og Philip Zinckernagel med et knaldhårdt spark forsøgte sig i første halvleg af første halvleg inden hjemmeholdet omkring den halve time begyndte at arbejde sig ind i kampen. Skives første egentlige forsøg mod Frederik Dues mål faldt efter 31 minutter.
Den første halve time af anden halvleg stod i hjemmeholdets tegn, og et lille kvarter efter pausen måtte Frederik Due redde en friløber, og kort efter reddede debutanten Alexander Ludwig bolden på selve målstregen.
Med tyve minutter tilbage af kampen får Skive udlignet. Et indlæg bliver lagt skråt tilbage til Jesper Henriksen, der midt for mål, og mellem venner og fjender, sparker bolden ind bag Frederik Due.
I kampens sidste kvarter får HB Køge igen ordentligt fat i kampen, men ikke på de præmisser, som der var lagt op til inden kampen. Otte minutter før tid brager Philip Zinckernagel et frispark på overliggeren langt udefra, og kort efter fejler Samuel Owolabi sin afslutning fra kanten af feltet efter godt genpres. Også i overtiden var det tæt på en afgørende scoring til HB Køge. Efter brasiliansk forarbejde af Brandao og Bruninho i højresiden blev bolden sendt videre til Philip Zinckernagel. I afslutningsøjeblikket tager bolden desværre et uventet opspring, og Zinckernagel får ikke ordentligt ram på bolden. Luka Bogdan når i sekunderne efter lige præcis ikke frem til returen, og så endte det hele med pointdeling; 1-1.
Mål
0-1 // Brandao (6.)
1-1 // Jesper Henriksen (70.)
Advarsler, HB Køge
Samuel Owolabi og Brandao
HB Køges startopstilling
Frederik Due
Daniel Arrocha
Casper Grønn
Alexander Ludwig
Anders Nielsen
Luka Bogdan
Rasmus Nielsen
Philip Zinckernagel
Sylvester Seeger-Hansen
Bruninho
Brandao
Udskiftninger
Samuel Owolabi ind // Rasmus Nielsen ud (59.)
Jannik Skov Hansen ind // Sylvester Seeger-Hansen ud (59.)
Kristian Pedersen ind // Daniel Arrocha ud (77.)
Tilskuertal
953 tilskuere på Spar Nord Arena