shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Sønderjyske – HB Køge

Sønderjyske 0 - 0 HB Køge

HB Køge hentede søndag eftermiddag sæsonens første udebanepoint, da Auris tropper på Haderslev Fodboldstadion tilspillede sig en nulløsning mod SønderjyskE.

 

Cheftræner Auri Skarbalius havde til kampen valgt nøjagtigt samme startopstilling som i HB Køges to seneste Superligakampe, og det betød at blandt andre den normale anfører, Thomas G. Christensen, måtte tage plads på bænken.

 

Det var dog ikke defensiven der var i fokus fra kampens start, for selvom det var SønderjyskE, der startede på bolden, så var det Simon Makienok Christoffersen, der allerede efter sytten sekunders spil var ved at give HB Køge en drømmestart på kampen. Hjemmeholdets keeper Nathan Coe fik dog reddet til hjørnespark i situationen.

 

HB Køges lange angriber var i det hele taget meget i vælten søndag eftermiddag, og han dominerede luftrummet over Haderslev og omegn, og 26 minutter inde i opgøret var det træværket der forhindrede Simon Makienok Christoffersen i at bringe HB Køge i front i kampen.

 

Auris spillere var i det hele taget det bedste hold på banen i de første 45 minutter, selvom SønderjyskE også havde deres muligheder. Specielt omkring den tidligere HBK-spiller Quincy Antipas blev flere farlige situationer skabt, og Morten H. Jensen i HBK-målet måtte et par gange vise klassen med et par gode refleksredninger.

 

Efter pausen lagde HB Køge igen godt ud, men langsomt spillede hjemmeholdet sig ind i opgøret. I offensiven blev der igen skabt mange gode chancer. Blandt andet da Nicolaj Madsen efter 69 minutters spil sendte en afslutning afsted fra kanten af feltet. Nathan Coe reddede til hjørne som Bo Storm tog sig af.

 

Med et præcist indlæg lagde han bolden ind i hovedet på Simon Christoffersen, der dog måtte se sin afslutning reddet på selve målstregen.

 

HB Køge havde igen i denne periode overtaget i kampen, men det blev ændret med et kvarter tilbage af opgøret da Ronnie Bendtsen kom for sent ind i en tackling på Quincy Antipas. Gult kort – hans andet i kampen – og dermed udvisning til

venstrebacken.

 

Som en konsekvens af udvisningen overtog hjemmeholdet store dele af spillet og fik presset HB Køge tilbage på banen. Forsvaret stod dog godt, og mellem stængerne var Morten H. Jensen på plads med flere gode indgreb. Blandt andet da Quincy Antipas kort før tid slap igennem, og kort efter da Mads Jessen fyrede kanonen af.

 

Forsvaret holdt dog stand, og dermed kan HB Køge tanke værdifuld udebaneselvtillid inden midtugens pokalkamp mod Esbjerg.

 

Mål

Ingen

 

Advarsler

Kristian Geertsen, HB Køge

Conor O’Brien, SønderjyskE

 

Udvisning

Ronnie Bendtsen (2xgult) (75.), HB Køge

 

HB Køges startopstilling

Morten Haastrup Jensen

Kristian Geertsen

Thomas Sørensen

Stefan Hansen

Ronnie Bendtsen

Martin Christensen

Nicolaj Madsen

Marcel Rømer

Bo Storm

Adeola Runsewe

Simon Makienok Christoffersen

 

Udskiftninger

Thomas Guldborg Christensen ind // Thomas Sørensen ud (46.)

Fabinho ind // Martin Christensen (63.)

Simon Richter ind // Bo Storm ud (77.)

 

Tilskuertal

3.082 tilskuere på Haderslev Fodboldstadion