shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Thisted FC – HB Køge

Thisted FC 0 - 1 HB Køge
08 apr 2018

HB Køge er tilbage på sporet. Efter en pointfattig Påske vente bøtten med 1-1 hjemme mod topholdet Vejle i sidste weekend og derefter en torsdagssejr over Fredericia. Og søndag eftermiddag hentede HB Køge så det syvende point på en uge da Henrik Lehms tropper på udebane besejrede Thisted, der som oprykkere har været en sæsonens største positive overraskelse i NordicBet LIGAEN.

 

Og sejren var ganske fortjent. HB Køge kom bedst ud af starthullerne, og så hurtigt ud til at have rystet den lange bustur ude af kroppen, men det var dog alligevel hjemmeholdet, der havde kampens første store mulighed da en Thistedangriber små tyve minutter inde i kampen kanonerede bolden på overliggeren.

 

Ti minutter senere kom HB Køges estiske højreback, Karl Mööl, frem til en stor mulighed da han slap alene igennem og fik afsluttet, selvom han blev presset hårdt bagfra og derfor mistede balancen i skudøjeblikket. 

 

Kort før pausen var det så Kristian Andersen der havde en god mulighed efter et godt gennembrud af Liam Jordan. Kristian Andersen blev dog tacklet i skudøjeblikket, og situationen løb ud i sandet. Kort efter lød pausefløjtet, og HB Køge kunne se tilbage på en første halvleg på det jævne med muligheder for forbedringer, særligt i forhold til at komme længere frem på banen.

 

Efter kvarter efter pausen spillede HB Køge sig frem til et par gode muligheder da både Magnus Häuser og Abdul Mumin forsøgte sig fra distancen, hvor der i den ene situation blev appelleret for hands i feltet, uden at der dog blev fløjtet for nogen forseelse.

 

Kampen nærmede sig stille og roligt afslutningen, men det lå i luften, at skulle der komme et mål, så ville det være til HB Køge, og derfor var det også helt fortjent da Magnus Häuser et kvarter før tid bragede HB Køge foran. Karl Mööl spillede bolden dybt til Häuser, der løb indenom en forsvarer og med en imponerende firsttimer sparkede bolden helt op i det fjerne målhjørne. Flot, flot mål af unge Häuser.

 

Scoringen blev kampens eneste og HB Køge kan dermed for anden kamp i træk sætte tre point ind på kontoen.

 

Næste kamp spilles om en uges tid, hvor Nykøbing FC gæster Capelli Sport Stadion.

Thisted – HB Køge // 0 – 1

0-1 // Magnus Häuser (76.)

 

HB Køges startopstilling

Andreas Hansen

Karl Mööl

Jean Claude Bozga

Abdul Mumin

Gregers Arndal-Lauritzen

Magnus Häuser

Henrik Madsen

Mikkel Wohlgemuht

Kristian Andersen

Liam Jordan

Martin Koch Helsted

 

Udskiftninger

Martin Christensen ind // Liam Jordan ud (62.)

Oliver Lassen ind // Martin Koch Helsted ud (79.)

 

Tilskuertal

549 tilskuere