HB Køge har haft et travlt program de seneste uger med kampe i både midtuge og weekend. Dagens udekamp mod Vejle var holdets femte kamp på bare fjorten dage.
Cheftræner Henrik Pedersen havde foretaget et par ændringer på holdet i forhold til midtugens pokalkamp mod Brøndby, hvor HB Køge spillede en stærk kamp. Frederik Due var karantæneramt og afløst af Frederik Hansen i målet, mens Adam Bedell og Jannik Skov Hansen var i startopstillingen i stedet for brasilianerne Caion og Brandão.
HB Køge har i de seneste uger haft vanskeligt ved at finde vej til målet, men i søndagens udekamp mod Vejle skulle der blot gå syv minutter før HB Køge var i front. Målscorer var Kristian Andersen, der slap fri af sin markering og sikkert sparkede bolden i mål i det korte hjørne. En decideret drømmestart for HB Køge.
Hjemmeholdet svarede dog hurtigt igen. Blot to minutter efter føringsmålet trak Martin Svensson ind foran feltet og får sendt en afslutning afsted. På vejen mod Frederik Hansens mål blev bolden tilfældigt rettet af af Thomas Mikkelsen og fortsatte ind bag en chanceløs Frederik Hansen.
Kort før pausen var Frederik Hansen igen prisgivet – denne gang efter en afslutning fra Simon Nagel, der fra kanten af feltet hamrede bolden op i målhjørnet.
HB Køge kom stærkt fra start efter pausen og med et aggressivt presspil lykkedes man med at presse Vejle tilbage og tilkæmpe sig overtaget. Få minutter inde i anden halvleg fik Kristian Pedersen bolden i nettet, men målet blev annulleret for offside. Ti minutter efter pausen var det igen Kristian Pedersen der forsøgte sig – denne gang med hovedet efter et hjørnespark, men Fæste i Vejlemålet tog sig af det ellers udmærkede forsøg.
I stedet slog Vejle til i den anden ende. Et hjørnespark fra Martin Svensson blev slået ind tæt under mål og sejlede ind ved bageste stolpe. 3-1 til hjemmeholdet og noget af en våd klud i ansigtet på HB Køges spillere, der ellers var startet anden halvleg bedst, havde holdt Vejle fra chancer og selv skabt et par gode muligheder.
Tyve minutter før tid var HB Køge tæt på en reducering efter en dødbold, men Caions afslutning sneg sig forbi på den forkerte side af træværket, og i overtiden måtte Kristian Pedersen igen se et hovedstød blive reddet af Fæste i Vejlemålet, og så sluttede det hele altså med et nederlag på 1-3.
Næste kamp spilles søndag den 8. november kl. 15.00 på hjemmebane mod Fredericia.
Mål
0-1 // Kristian Andersen (7.)
1-1 // Thomas Mikkelsen (9.)
2-1 // Simon Nagel (43.)
3-1 // Martin Svensson (57.)
Advarsler
Thomas Mikkelsen og Jacob Dehn Andersen, Vejle
Adam Bedell og Kristian Pedersen, HB Køge
HB Køges startopstilling
Frederik Hansen
Mark Gundelach
Søren Henriksen
Alexander Ludwig
Kristian Pedersen
Jannik Skov Hansen
Kristian Andersen
Rasmus Nielsen
Mikkel Wohlgemuth
Daniel Arrocha
Adam Bedell
Udskiftninger
Brandão ind // Jannik Skov Hansen ud (46.)
Caion ind // Adam Bedell ud (58.)
Sylvester Seeger-Hansen ind // Daniel Arrocha ud (72.)
Tilskuertal
1.514 tilskuere på Vejle Stadion