shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Vendsyssel – HB Køge

Vendsyssel 1 - 1 HB Køge
19 jun 2020 - 19:00Nord Energi Arena

En af sæsonens længste udebaneture ventede fredag HB Køge-spillerne, men den lange bustur var hurtigt rystet ud af benene. HB Køge satte sig nemlig på kampen fra første fløjt, og der var blot spillet otte minutter da nigerianske Effiong Nsungusi kraftfuldt headede HB Køge i front. Nigerianerens anden scoring i sin optræden nummer tre i den blå/sorte trøje.

Kampen bølgede nu frem og tilbage, og med begge hold til på skift at tiltvinge sig overtaget. Der var chancer i begge ender, men selvom HB Køge spillede en god kamp, så gjorde hjemmeholdet det samme, og ti minutter før pausen sparkede kampens anden nigerianske islæt, Emmanuel Ogude, Vendsyssel FF tilbage i opgøret.

Efter pausen fortsatte kampbilledet. Der blev arbejdet benhårdt, og selvom ingen af holdene væltede sig i målchancer, så var der alligevel chancer nok til at et af holdene med lidt mere skarphed kunne have afgjort kampen. Kampens vel nok største chance tilfaldt HB Køge i kampens afsluttende kvarter da Jubril Adedeji satte tempo op af en nordjyske motorvej, afsluttede og tvang hjemmeholdets keeper ud i en fin redning. Returbolden var en ligeledes fremadstormende Mark Gundelach først over, men også han måtte se sit forsøg reddet. Der kunne afgørelsen være faldet.

Det gjorde den ikke, og så endte det i stedet med en fair og fortjent pointdeling mellem to hold, der gav hinanden kamp til stregen.

HB Køges næste kamp spilles allerede tirsdag den 23. juni, hvor Kolding IF kommer på besøg på Capelli Sport Stadion.

 

Vendsyssel FF – HB Køge // 1 – 1

0-1 // Effiong Nsungusi Jnr. (8.)

1-1 // Emmanuel Ogude (35.)

 

HB Køges startopstilling 

Kevin Mendoza

Mark Gundelach

Jean Claude Bozga

Magnus Wørts

Christian Overby

Stephan Petersen

Martin Vingaad

Magnus Häuser

Marius Elvius

Effiong Nsungusi Jnr.

Martin Koch Helsted

Udskiftninger

Mathias Høst ind // Christian Overby ud (57.)

Jubril Adedeji ind // Marius Elvius ud (57.)

Tobias Christensen ind // Effiong Nsungusi Jnr. ud (57.)

Liam Jordan ind // Stephan Petersen ud (81.)

Tilskuertal

320 tilskuere på Energi Nord Arena