Allerød FK – HB Køge

Sikkert pokalavancement i Allerød

HB Køge avancerede onsdag aften videre til tredje runde af Oddset Pokalen med en 2-0-sejr i den nordsjællandske sommervarme mod DS-holdet Allerød FK.

I en kamp hvor svanerne så komfortable ud og målmand Berkant Bayrak ikke for alvor kom på hårdt arbejde undervejs, blev målene sat ind af Jafar Arias og Gabriel Larsen.
Førstnævntes scoring kom fra straffesparkspletten efter Mattias Jakobsen var blevet nedlagt i hjemmeholdets målfelt midt i første halvleg. Selvsamme Jakobsen var også involveret i 2-0-målet kort efter pausen. Med et fint løb med bolden ind i højre side af straffesparksfeltet sendte han bolden på tværs af feltet og forbi hjemmeholdets keeper, hvorfor det var nemt for Gabriel Larsen at prikke bolden i nettet fra et par meters afstand.

Sejren kunne være blevet større, men indskiftede Alfred Gøthlers forsøg efter en ellers sublim dribletur fra Saman Jalaei ramte stolpen og hoppede i spil igen. Det blev derfor ved de 2-0.

Kampen bød desuden på officiel HB Køge-debut til nyankomne Mohamad ‘Mudi’ Al-Naserm som spillede den første time af kampen.

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=b0wx4jdfc3Y[/embedyt]

Allerød FK 0-2 HB Køge
0-1 Jafar Arias, straffespark (22. min)
0-2 Gabriel Larsen (51. min)

HB Køge startopstilling
1. Berkant Bayrak
2. Marcus Mustac Gudmann
3. Sebastian Larsen
4. Hans Christian Bonnesen
10. Christian Tue
18. Mohamad Al-Naser
21. Niklas Jakobsen
22. Mattias Jakobsen
26. Jafar Arias
28. Gabriel Larsen
30. Saman Jalaei

HB Køge indskiftninger
Michael Chacón for Jafar Arias (60. min)
Youssef Dhaflaoui for Sebastian Larsen (60. min)
Alfred Gøthler for Mohamad Al-Naser (60. min)
Javany Lawrence for Saman Jalaei (74. min)
Lukas Schmidt for Gabriel Larsen (74. min)

Oddset Pokalen, 2. runde
Onsdag d. 4. september 2024, 17.00
Allerød Idrætspark