shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Fløe og Obaze udtaget til Kvindelandsholdet

HB Køges Cecilie Fløe og Isabella Obaze er blevet efterudtaget til Kvindelandsholdet, der til november skal spille vigtige VM-kvalifiktionskampe imod Bosnien-Hercegovina og Rusland. 

19-årige Isabella Obaze er således den anden spiller i HB Køges historie, der bliver udtaget til Kvindelandsholdet. Netop Cecilie Fløe blev nemlig den første, da hun var med på landsholdstjeneste i oktober måned, hvor hun også fik debut i 5-1-sejren over Montenegro.

Obaze kan altså få sin debut, mens Fløe potentielt kan spille sin anden landskamp i VM-kvalifikationskampene.

“Det er helt fantastisk. Det har været en drøm, siden jeg var barn. Det er jo også ret surrealistisk for mig. Jeg har fulgt med i Kvindelandsholdet siden jeg var lille, så det er stort selv at være en del af det nu. Jeg glæder mig helt vildt”, siger Isabella Obaze, og uddyber:

“Det er fedt, at jeg skal dele den her oplevelse med Fløe. Hun har jo prøvet det før, så jeg kan spørge ind, hvis der er noget, jeg er i tvivl om. Derudover er det bare fedt at dele sådan en oplevelse med en god veninde”.

Kvindelandsholdet møder d. 25 november Bosnien-Hercegovina i Zenica klokken 13.00. Derefter gælder det Rusland d. 30 november på Danmarks hjemmebane, Energi Viborg Arena. Begge kampe kan ses på DR1.

Danmark topper sin VM-kvalifikationsgruppe efter de første fire kampe med maksimumspoint og en målscore på 28-1.

Derudover har HB Køge to spillere med det danske U19-landshold, da målmand Alberte Vingum Andersen og Signe Markvardsen igen er udtaget. U19-landsholdet spiller to venskabskampe mod Schweiz d. 26 og d. 29 november.

Isabella Obaze 

Fakta:
Født d. 30 oktober 2002 (19 år)
Landshold: 

  • Danmark U16 // 5 kampe og 1 mål 
  • Danmark U17 // 13 kampe 
  • Danmark U19 // 8 kampe og 1 mål

Klubber:

  • 2018-2020 Kolding Q // 27 kampe 
  • 2021 HB Køge // 21 kampe 

Cecilie Fløe 

Fakta:
Født d. 8 oktober 2021 (20 år)
Landshold: 

  • Danmark U19 // 7 kampe og 1 mål
  • Kvindelandsholdet // 1 kamp

Klubber:

  • 2018-2020 Odense Q // 15 kampe og 9 mål 
  • 2020-2021 Kolding Q // 28 kampe og 10 mål
  • 2021 HB Køge // 19 kampe og 7 mål