Første nederlag til U19 ligapiger
HB Køges U19 og U17 Ligapiger var lørdag en tur i Kolding.
Først i kamp var U19 Ligapigerne, som ligger nummer 1 i rækken. Det blev desværre til et nederlag til koldingenserne på 1-2. Det gik ellers som det skulle da Emilie Holt bragte HB Køge foran efter 32 minutter, men fem minutter inden pausen udlignede hjemmeholdet, og ni minutter før tid lykkedes det også hjemmeholdet at score sejrsmålet på et straffespark. Første nederlag til svanerne i sæsonen. Kom igen.
Herefter var det U16 ligapigernes tur, og her gik det noget værre. HB Køge måtte tage hjem med et nederlag på 1-7 efter en pausestilling på 1-4. Sarah Holmegaard Hansen stod for HB Køges mål da hun efter otte minutter udlignede til 1-1.
Divisionsdrengene hentede imidlertid to solide sejre over FC Helsingør. Niklas Jakobsen var i den grad i hopla, da han scorede hattrick med mål efter 3, 35 og 50 minutter, uden gæsterne formåede at score. De bragte dog lidt spænding ind i kampen efter 55 minutter da de reducerede til 1-3. Nicklas Jensen blev udskiftet med Emilio Mohammad efter 63 minutter, og netop Emilio cementerede sejren ved at score til 4-1, og så var det kun kosmetisk at helsingoranerne reducerede til 2-4 i overtiden.
På Herfølge Stadion bragte Alfred Gøthler U17 drengene foran allerede efter fire minutter, men FC Helsingør fik udlignet inden pausen. I anden halvleg kom HB Køge også bagud 1-2, men på mål af Ibrahim Figuigui efter 67 minutter og Alfred Gøthler efter 74, lykkedes det HB Køge at hente sejren hjem.
HB Køge gik hermed forbi FC Helsingør i rækken og ligger nu på en foreløbig fjerdeplads.