Capelli Sport - HB Køge partner
shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Første træning i Tjekkiet veloverstået

Efter at hele truppen og staben tidligere på dagen fløj afsted i privatfly med HB Køge-logo, så er spillerne ankommet til hotellet og har haft første træningspas frem mod kampen i UEFA Womens Champions League i morgen kl. 18.00. Der var tale om en let træning for at få løsnet op i kroppen for spillerne. Kelly Fitzgerald satte lidt ord på turen til Tjekkiet og det første træningspas: 

“Alle er super spændte, og det kunne mærkes på træningsbanen i dag. Alle virker skarpe og klar til kamp i morgen. Det var dejligt lige at få rørt benene og kroppen lidt efter flyveturen, men en god træning, hvor alle var fokuserede på opgaven, der venter”, forklarede midtbanegeneralen Kelly Fitzgerald om dagens træning.

Det er første gang i HB Køges historie, at der skal spilles europæisk fodbold og så i den mest prestigefyldte turnering, UEFA Womens Champions League. Dog ændrer det ikke på forberedelserne til morgendagens kamp: 

“Det er helt klart en unik situation for os, da ingen har prøvet at spille i Champions League før. Det er nyt for alle, men vi skal bare gå til kampen, som vi plejer. Vi skal gå til kampen, som en normal kamp, men selvfølgelig give alt, vi overhovedet har i os og bare stole på konceptet. Det er vores spil og koncept, der har ført os hertil, så jeg stoler på, at det nok skal skabe os et resultat i morgen”, sagde Kelly Fitzgerald. 

Til flyveturen til Tjekkiet havde samarbejdspartner Chapmann Freeborn sørget for privatfly med klubbens logo på siden. Noget der gjorde indtryk på spillerne: 

“Det har været utroligt at se forholdene, der er blevet stillet til rådighed for os. Privatfly fra lufthavnen med vores logo, lækkert hotel og det hele spiller bare. Det er nærmest helt surrealistisk, men giver bare alle en helt speciel følelse, når forholdene er sådan her. Jeg føler mig taknemlig og beæret over at være her i de her rammer. På den måde skal vi bare fokusere på at præstere på banen, da der sørget for alt andet”. 

Det er i morgen kl. 18.00, at det fløjtes op for opgøret mellem AC Sparta Prag og HB Køge på Letní Stadion i Chomutov. Dog kan ventetiden føles lidt lang forklarer Kelly Fitzgerald: 

“I morgen bliver en lang dag, da vi skal vente til om aften, før vi skal i aktion. Men programmet lyder på, at vi har en gåtur med hele holdet om morgenen og så morgenmad. Derefter har vi møder med video og taktik, men også tid til at forberede os mentalt på opgøret. Men ventetiden bliver lang, men vi glæder os til kick-off”.

Mayday Vinduespolering
ProTreatment