Forrygende nytårskur i NETVÆRKET

Tirsdag aften blev HB Køge og NETVÆRKETs årlige Nytårskur for sponsorer afholdt hos Gunner Due Biler i Køge. Traditionen tro bød aftenen på deltagelse af spillere fra HB Køges to seniorførstehold og stor shuffleboardturnering.

Igen i år var Nytårskuren velbesøgt. Mere end 80 deltagere var mødt op – og de af dem, der ikke havde succes i shuffleboardturneringen kunne i stedet glæde sig over et par andre goder.
Ferdinands Catering bød på lækker mad, mens værterne fra Gunner Due Biler tilbød gratis vask af deltagernes biler i løbet af aftenen, ligesom gæsterne også fik en goodiebag med sig hjem.

Den efterhånden prestigefyldte turnering blev i år vundet af et stærkt præsterende hold bestående af René Bo Jacobsen fra Designa Køkken Køge, Finn Vidø fra Gunner Due Biler som udnyttede sin hjemmebanefordel, Mette Schnipper fra M & B Celeber Goodies samt de to HB Køge-spillere Alberte Vingum og Christian Tue.

Aftenen bød desuden på en eksklusiv, tidlig afsløring af de to kontraktforlængelser, HB Køge onsdag har præsenteret. NordicBet Liga-holdets målmand Berkant Bayrak og angriber Erkan Semovski underskrev således begge nye aftaler med klubben for øjnene af de fremmødte deltagere, der alle er en del af NETVÆRKET.

Kunne du tænkte dig at blive en del af NETVÆRKET, kontakt da HB Køges salgschef Thomas Frisbjerg på tlf. 61 10 04 53 eller på tf@hbkoge.dk