Forstærkninger på forsvar og midtbane i HB Køge
Efter midtugens præsentation af en spændende trio, der fortsætter i HB Køge løftes sløret nu for en duo bestående af en forsvarsspiller og en midtbanespiller, der fremover skal tilføre ekstra kræfter til den slagkraftige Gjensidige Kvindeligatrup.
Således er Rosa Horskjær ny HB Køge-spiller, mens Amanda My Madsen fortsætter i klubben efter at have været med til sikre oprykningen i forårets kvalifikationsspil.
“Rosa er en spændende spiller, som vi på sigt forventer os meget af. Hun har et stort potentiale og har allerede mange gode offensive egenskaber. Hun er god på bolden og kan være med til at give os noget ekstra kreativt input i spillet fremad banen”, siger sportschef Jonas Nielsen om holdets nyeste ansigt.

Rosa Horskjær viser stolt sin nye hjemmebanetrøje frem
“Amanda My er en forsvarsspiller, som vi glade for at beholde. Hun har tidligere spillet i Kvindeligaen og er med sin erfaring og høje humør en god støtte for de unge til både træning og kamp”, siger Jonas Nielsen.

En glad Amanda My kan ikke skjule smilet over at fortsætte i HB Køge
Begge spillere er klar til at tørne ud for HB Køge, når sæsonen i Gjensidige Kvindeligaen starter søndag den 9. august på hjemmebane mod AaB.