Fortællingen om Stephan Petersen, der kom hjem

Da Stephan Petersen var 12 år gammel blev han indmeldt i Køge Boldklub. Efter korte ophold i Torslunde-Ishøj IF og SB 50 Ishøj faldt valget på de sorte og hvide striber. Der var kort til træning, fordi forældrene ikke boede langt fra træningsanlægget – lige uden for byens centrum. Senere tog han som 20-årig til FC Nordsjælland og tog dermed hul på en 14 år lang cirkel, der denne sommer blev fuldendt. Petersen vendte ”hjem” til det østsjællandske og HB Køge.

I alt spredte eventyret sig over fire-og-et-halvt år i FC Nordsjælland, syv-og-et-halvt i AGF samt to år i Silkeborg IF. Tre klubber med hver deres historie, hver deres pres og hver deres bidrag til fortællingen:

– Jeg kommer til FC Nordsjælland som relativ ung spiller og føler egentlig ikke, at der er meget pres på og omkring holdet. Der er ikke mange på stadion og vi kæmper for at overleve nedrykning, siger Stephan Petersen og fortsætter:

– Senere tager jeg til AGF og efter kun et halvt år rykker vi ned – og fansene vil smadre os. Sådan var det derovre. Vi rykkede så rimelig hurtigt op igen, da vi beholdte store dele af holdet. Men historien gentog sig, da vi et par år efter rykkede ned igen. Det er en svær by at være i, når det går dårligt, men når det går godt, er det et af de fedeste steder at være.

– Så kom jeg til Silkeborg og et helt nyt stadion. Det hele var tip-top med de nye faciliteter. Den første sæson var lidt svær for mig, hvor jeg ikke spillede ret meget og vi rykkede ned. Men i den efterfølgende sæson fik jeg noget mere spilletid.

Den føromtalte sæson var sæsonen 2018/2019. For Stephan Petersen blev det til hæderlige 31 kampe med otte mål og syv assists til følge i den røde Silkeborg-trøje. Men det til trods, så var det alligevel på tide at vende hjem. Silkeborg rykkede op og muligheden for at spille Superliga var egentlig ganske tillokkende. Men der var noget, der var endnu vigtigere og som i længere tid havde fyldt meget hos Petersen:

– Jeg tog tilbage til HB Køge, fordi jeg skulle hjem. Mine børn og tidligere kone flyttede tilbage lidt tidligere, end vi egentlig havde tænkt os. Allerede i januar havde jeg overvejet at søge tilbage til Sjælland. Men omvendt, så havde jeg i sin tid valgt at underskrive en toårig kontrakt med Silkeborg IF, og det var det rigtige at spille den færdig.

– Alle mine kontrakter har jeg spillet helt færdige – og det ville jeg også denne gang. Heldigvis kom Silkeborg mig lidt i møde, så jeg fik to ugentlige fridage. Det gav mig mulighed for at tage hjem til mine drenge og have to dage med dem. Men det var alligevel meget hårdt for os alle.

En klub i udvikling

Siden en ung Stephan Petersen i sommeren 2005 drog til det nordlige Sjælland, er der sket en del med den eliteafdeling, som dengang hed Køge BK, og som i 2009 indgik i en overbygning med Herfølge BK.

HB Køge har spillet i Superligaen – endda af to omgange – og er flyttet til ”nye” lokaler. Den udvikling var også meget attraktiv for den nu 33-årige kantspiller, som i forsøget på at sætte ord på den store udvikling må bide sig selv i tungen og stoppe op:

– Det er ret svært at sætte ord på den udvikling, der er sket fra jeg tog afsted, til jeg kom hjem igen. Jeg kan se, at der er sket meget, men alligevel kan det være svært at se det hele lige nu, hvor der er meget byggeri. Men alt det her med stadionet… Det bliver meget, meget stort.

Læs også: HB Køge henter Stephan Petersen i Silkeborg

Derfor var det også en nem beslutning at søge tilbage. Med en blanding af kendte ansigter – såsom Per Rud og Morten Karlsen – og nye bekendtskaber – herunder Kim Daugaard og en række af spillerne – var det i virkeligheden en ganske kort tilvænningsperiode, som Stephan Petersen skulle bruge, inden han følte sig velkommen og hjemme i de nye omgivelser. Og til trods for, at han relativt få gange har skiftet kamptrøjen ud i løbet af karrieren, så har han alle dage været omstillingsparat og haft nemt ved at falde til:

– Jeg har altid haft ok nemt ved at falde til – jeg elsker bare at spille fodbold og nu håber jeg meget på at være med til at spille en god sæson og holde det niveau, jeg ved, jeg har tilbage i måske et år eller to endnu.

– Mit førstehåndsindtryk er blevet bekræftet i, at jeg passer godt til klubben og klubben passer godt til mig.

33 år ung

Det er ingen hemmelighed, at Stephan Petersen ikke længere er lige så ung, som da han i sin tid drog fra Østsjælland til Nordsjælland. Til gengæld er han blevet klogere – særligt på sig selv. Et langt fodboldliv har både hærdet og beriget, hvorfor han nu føler sig i stand til og klar over, hvordan niveauet som professionel fodboldspiller skal opretholdes. Derudover har han lært, at det nok vigtigste element i at få succes som fodboldspiller og fodboldhold pudsigt nok er at stå sammen som hold. Det sker via stenhårdt arbejde og ved hele tiden at klø på:

– For at holde niveauet… Altså, jeg har lært mig selv, at jeg ikke skal give nemt op. Jeg har prøvet en del ting i Aarhus og Silkeborg. Så hvis træneren vil have, at jeg skal spille på andetholdet i fire kampe, så gør jeg det. Der er sgu ikke noget, der skal slå mig ud. Jeg har set en del spillere, der bare kaster håndklædet i ringen, når tingene ikke går deres vej. Sådan en spiller skal jeg ikke være.

– Jeg gør det, der er bedst for holdet – og hvis det er, at en anden spiller, så må det være sådan. Selvom jeg har oplevet meget modvind, har jeg aldrig ladet mig slå ud. Det er nok også en af grundene til, at jeg var i næsten otte år i AGF.

Holdet kommer før alt andet. Hvis Stephan skal opnå den succes, som han nu drømmer om med holdet, så kræver det, at alle mand rykker i samme retning. Som en af de ting, der er vigtigere end alt andet, er det Stephan Petersen mission og opgave at plante den idé i såvel yngre som jævnaldrende holdkammerater. Det ser man også i hans spil. Og svanerne fik det tilmed at se i Petersens første kamp for HB Køge.

Bagud med tre i Nykøbing modtager Stephan Petersen bolden på højre side af straffesparksfeltet. Herfra trækker han ind i banen, inden han med et pludseligt ryk og en viril bevægelse slipper af med sin opdækker. På vej mod baglinjen tager han en dyb vejrtrækning, kigger op og ser holdkammeraten Bozga fri foran mål. Fra en position og en skæv vinkel, hvor nogle spillere havde forsøgt sig med et håbløst skud, trækker Petersen højreskøjten tilbage og i en stor bue hamrer han fladt til bolden, der suser ind over græstæppet på CM Arena og nemt bliver banket i mål af en fremadstormende Bozga, der normalt ville befinde sig i den anden ende af banen. En uselvisk handling, der tjente holdets bedste. Allerede i sin debut.

Læs også: Kampreferat: Nykøbing FC 3 – 1 HB Køge

Dermed havde Petersen introduceret sig selv for klubben og sine holdkammerater: En spiller, der går forrest, når det brænder på. Ikke nødvendigvis med store armbevægelser og fagter, men i sit spil, der præges af et stort overblik og et mindst lige så stort og uregerligt vinderinstinkt. Det er noget, der i mange år har kendetegnet ham. Og derfor er det heller ikke for at lalle eller ”bare hygge sig”, at Petersen er taget til HB Køge:

– Den her sæson vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at hjælpe klubben med at nå så god en placering som muligt. Det kan godt være, at målsætningen ikke er at rykke op – men jeg har lige prøvet det og er sulten efter mere. Jeg er ikke kommet hjem for sjov og for bare at hygge mig.

At have fundet sig til rette i pres

Det hårde arbejde har i alt kastet over 200 Superligakampe og næsten 100 1. Divisionskampe af sig. Men havde det stået til en yngre udgave af Petersen, så var en god håndfuld af dem byttet ud med kampe i udenlandske ligaer. For som så mange andre unge, drømte han engang om at rejse udenfor landets grænser og prøve sig af i helt andre omgivelser. Derfor var egoet mere i centrum og måske var holdet mere i baggrunden end det er tilfældet i dag. Som han tidligere har nævnt, kommer holdet før alt i dag. Ikke kun som lunkent mundheld, men faktisk i tanke og – som beskrevet – også i handling:

– Det er okay at være skuffet, hvis man ikke spiller. Men jeg stresser ikke så meget mere, som da jeg var 25 år og tænkte ”Uha, jeg skal spille hver gang, hvis jeg skal til udlandet”. Jeg lagde et stort pres på mig selv. Nu ved jeg godt, at det er for sent at komme afsted.

– Men jeg spiller på et niveau, hvor jeg ved, at jeg kan være med. Jeg skal ikke nå noget, men kan finde mig til rette i det, jeg er i, og gøre det bedst muligt for mine omgivelserne og drengene på holdet, siger Stephan Petersen med et glimt i øjet bestående af en blanding af stålfast overbevisning og stor selvsikkerhed.

Selvom Stephan Petersen de sidste par måneder har døjet med småskader, har holdkammerater og fans i glimt fået syn for det hårdt arbejdende talent – som kommer til at udtrykke sig meget mere, når skaderne er kvit.