Fuld plade til talentholdene
Lørdag er normalt en festdag, og HB Køges talenthold for både drenge og piger, havde en forfest hvor fire kampe gav fire sejre.
Talentdrengene var taget til Næstved, og først i ilden var U19 holdene. Her hev HB Køge sejren hjem på et mål efter 71 minutter ved Mahdi Babaisl. Holdet har lige en julekamp mod HIK den 2. december før julefreden kan sænke sig, men sejren over Næstved bragte dem op på en foreløbig andenplads.
U17 holdet kunne også tage en smal sejr med hjem i tasken til Køge. Holdet var nede 0-1 efter et kvarter, men inden pausen fik Victor Musse bragt balance i regnskabet. Matchvinder blev August Halling med sin scoring med tolv minutter igen. Det var årets sidste kamp for U17 holdet, og ligger ligeledes på andenpladsen i rækken.
Ligapigerne var hjemme på Capelli Sport Stadion oppe imod Team OdenseQ. U19 Ligapigerne viste ingen nåde mod odenseanerne og vandt 5-0. Målene faldt indenfor 21 minutter af første halvleg. Isabella Blinge Hansen scorede til 1-0 og 2-0 i det 17. og 19. minut. Silja Trebbien scorede til 3-0 efter 21 minutter, mens Johanna Pagels i det 37, og Liv Norre Rasmussen minutter efter gjorde det til slutresultatet 5-0. Holdet overvintrer på førstepladsen med kun et nederlag. Flot gået af pigerne.
U16 Ligapigerne viste høj moral i deres opgør mod pigerne fra Fyn. De kom bagud efter seks minutter, men Sarah Holmegaard Hansen udlignede efter 38 minutter, men odenseanerne var stædige og bragte sig igen foran umiddelbart inden pausen med 2-1. Først mod slutningen af kampen fik HB Køge vendt kampen. Efter 71 minutter udlignede Frida Bruun til 2-2. Alma Hansen, som kom på banen i pausen, bragte svanerne i front med 3-2 efter 78 minutter, mens Ida Ammitzbøll Klavsen lukkede kampen med sit mål til 4-2 tre minutter senere.
Med sejren fik U16 Ligapigerne fat i midterfeltet i rækken.