Gjensidige Kvindeliga-kampprogram: Svanerne starter i Thy
Kampprogrammet til 2023/24-sæsonen i Gjensidige Kvindeliga er blevet offentliggjort. HB Køges danske mestre starter vejen mod titelforsvaret med en udekamp mod FC Thy Thisted Q den 26. august. I alt skal der spilles 14 kampe i Kvindeligaens grundspil inden rækken deles op i hhv. et mesterskabsslutspil og et kvalifikationsspil. HB Køge slutter grundspillet af med en hjemmekamp mod AaB i midten af december.
Mens selve kamprækkefølgen for grundspillet altså ligger fast, så er det indtil nu blot HB Køges første to kampe, der er blevet endeligt fastsat med præcist tidspunkt for kick-off. Derudover er det værd at bemærke, at det indbyrdes opgør i 3. spillerunde mellem HB Køge – Brøndby er blevet udsat, da begge hold i og omkring den weekend kampen skulle være spillet, i stedet skal spille kvalifikationskampe til UEFA Women’s Champions League. HB Køges kvalifikationskampene til Champions League-turneringen spilles således d. 6. september (semifinale vs. KuPS) og 9. september (placeringskamp) på Capelli Sport Stadion.
HB Køges kampprogram i Gjensidige Kvindeliga
1. spillerunder // 26. august // 14.00 // FC Thy Thisted Q – HB Køge
2. spillerunde // 2. september kl. 15.30 // FC Nordsjælland – HB Køge
3. spillerunde // HB Køge – Brøndby IF (UDSAT)
4. spillerunde // 16. september // HB Køge – Kolding IF
5. spillerunde // 30. september // AGF – HB Køge
6. spillerunde // 7. oktober // HB Køge – Fortuna Hjørring
7. spillerunde // 14. oktober // AaB – HB Køge
8. spillerunde // 21. november // HB Køge – FC Thy Thisted Q
9. spillerunde // 4. november // Brøndby IF – HB Køge
10. spillerunde // 11. november // HB Køge – FC Nordsjælland
11. spillerunde // 18. november // Kolding IF – HB Køge
12. spillerunde // 25. november // HB Køge – AGF
13. spillerunde // 9. december // Fortuna Hjørring – HB Køge
14. spillerunde // 16. december // HB Køge – AaB