shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Gundelach: Ambivalent at få 1-1

Mark Gundelach kæmpede og knoklede hele kampen mod Skive IK, der endte med, at HB Køge tog ét point med hjem fra det jyske. Efter en første halvleg, hvor værterne kom foran var det egentlig et okay resultat – men den hurtige back havde håbet på mere:

– Det er en lidt ambivalent følelse at stå med. På den ene side, ville vi rigtig gerne have fået tre point, men vi står med et point efter at være kommet bagud 0-1 og få et straffe i mod os – som Kevin (Ray Mendoza, red.) flot tager. Så på den måde var det selvfølgelig godt nok at få et point,

– Men der var muligheder til sidst og jeg synes, der kommer nogle gode indhop. Særligt Jubril (Adedeji, red.) gør det virkelig godt og skaber også målet, vi scorer. Måske lå der mere og ventede, men vi må også være ærlige og sige, at 1-1 er også okay,

– Jeg synes, at vi som hold og individer har større forventninger til os selv. Jeg synes, at vi har et rigtig godt hold, så vi har forventninger om at kunne slå et Skive-hold. Men vi er også nogle stykker, der har været her en del gange og ved, at det er svært at spille her i Skive. Man hiver ikke bare tre point med hjem, så på den måde, må vi stille os tilfredse med tre point.