shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Häuser før Kolding: “Vi skal kigge fremad”.

HB Køge måtte i midtugen tage fra Esbjerg uden point efter et ærgerligt nederlag på 0-1 efter en tidlig scoring i kampens andet minut. HB Køge har dog rystet nederlaget af sig, og ser nu frem mod lørdagens udekamp mod Kolding IF. Det fortæller midtbaneprofilen Magnus Häuser i forbindelse med fredagstræningen.

“Nu er der gået et par dage, og vi er kommet videre, men vi skal samtidig tage nogle ting med fra Esbjergkampen, som vi kan bygge videre på. Selvfølgelig er vi skuffede over, at vi ikke fik point med derfra, men vi skal kigge fremad og være klar til i morgen. Rent spillemæssigt synes jeg, det gik godt mod Esbjerg. De får selvfølgelig et hurtigt mål og stiller sig lidt ned og kompakte, men vi har boden mest, og vi er gode på bolden, men vi skal bygge på når det kommer til sidste fase, afslutningsfasen. Der skal vi være skarpere foran målet”, siger Häuser.

Lørdagens modstander fra Kolding IF var en af de store positive overraskelser i 1. Division, hvor de længe lå med helt fremme i tabellen, men endte sæsonen som nummer seks. I denne sæson er holdet ikke kommet lige så stærkt fra start med to nederlag mod Fredericia og Viborg i sæsonens første to kampe.

“Kolding er et godt og sammentømret hold. Vi ved, hvad de kommer med, og så skal vi bare ud og gøre mange af de samme ting, som vi gjorde mod Esbjerg – så skal det nok blive godt, for vi tager 100 % til Kolding for at få alle tre point”, slutter Magnus Häuser.

1. Division

Kolding IF – HB Køge

Lørdag den 19. september kl. 13.00