HB Køge aflyser Fest & Auktion 2020
Fest & Auktion 2020 skulle oprindeligt være afviklet på Comwell Køge Strand i marts måned, men pga. COVID19-pandemien blev årets største arrangement i HB Køge og NETVÆRKET flyttet til den 31. oktober.
Nu har HB Køge og NETVÆRKET i stedet truffet beslutning om helt at aflyse Fest & Auktion 2020.
“Vi havde set meget frem til en festlig aften med glade gæster og topunderholdning, men med de stigende smittetal rundt om i samfundet, og også i Køge Kommune, har vi truffet beslutning om helt at aflyse Fest & Auktion i år. Det er ærgerligt, men det er det rigtige at gøre selv om vi med aflysningen også går glip af en meget stor indtægt på auktionsdelen. Vi håber i stedet at vi i det nye år kan tage revanche med et brag af en fest”, udtaler Brian Romme, der er ansvarlig for Fest & Auktion.