HB Køge cruiser videre i pokalen med 9-0-sejr
HB Køge gæstede torsdag aften Boldklubben Skjold på Østerbro Stadion, og det blev en ganske ensidig affære.
Efter kampens første fløjt satte de forsvarende danske mestre sig på kampen, og der skulle blot gå 11 minutter, før HB Køge kunne fejre første mål, sat ind af truppens topscorer Cecilie Fløe. Både Mollie Belisle og Maria Uhre fik også markeret sig med to mål hver i hhv. første og anden halvleg. Med en effektiv flok skarpskyttere var der således ikke meget at stille op for Skjold-truppen, der kæmpede en brav kamp, men efter et 9-0-nederlag må se sig slået ud af pokalturneringen.
Udover de mange flotte mål, så bød kampen også på debut til hele fire spillere, der for første gang skulle i aktion for HB Køges kvindeliga-hold. Det gjaldt således Freja Solgaard, Silje Stockmar, Alberte Amby og 15-årige Emma Brandt.
Stort tillykke til alle fire spillere med de flotte præstationer.
Boldklubben Skjold 0 – 9 HB Køge
0-1 Cecilie Fløe (11. min)
0-2 Mollie Belisle (12. min)
0-3 Nicole Kozlova (14. min)
0-4 Mollie Belisle (39. min)
0-5 Cornelia Kramer (47. min)
0-6 Beate Marcussen (50. min)
0-7 Maria Uhre (60. min)
0-8 Cilje Ostenfeld (73. min)
0-9 Maria Uhre (84. min)
HB Køge startopstilling
2. Maria Uhre
4. Selma Svendsen
8. Laura Guldbjerg Pedersen
9. Nicole Kozlova
13. Cecilie Fløe
15. Cilje Ostenfeld
18. Beate Marcussen
20. Cornelia Kramer
23. Agnete Marcussen
24. Mollie Belisle
30. Freja Solgaard
Indskiftninger
Emma Brandt for Cecilie Fløe (61. min)
Silje Stockmar for Nicole Kozlova (71. min)
Alberte Amby for Cornelia Kramer (79. min)
Torsdag d. 6. oktober 2022, 18.30
Østerbro Stadion