shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge deler de gode tilbud fra NETVÆRKET

Coronakrisen har ramt hele det danske samfund, og alle erhverv er udfordret i denne tid. Det er en speciel tid, hvor man nogle gange har den opfattelse, at man er på vej op ad en rulletrappe, der kører nedad. I HB Køge lancerer man nu et helt nyt tiltag, HB Køge Markedsplads.

“Vi har i HB Køge spurgt os selv, hvad vi kan gøre for at sætte gang i den positive spiral. Kan vi på nogen måde være med til at skabe løsninger for de mennesker og virksomheder, som trofast og loyalt har støtte klubben? Vi mener, det er muligt. Der findes en vej”, udtaler direktør Per Rud, og fortsætter:

“I HB Køge er vi parate til at bruge vores position som omdrejningspunkt for at skabe ordrer og forretning. Så vi kan hjælpe til i en svær tid. I de kommende uger lancerer vi derfor HB Køge Markedsplads, hvor vi stiller vores platforme til rådighed som en afsætningskanal for vores partnere”, fortæller han.

Som partner i HB Køge og NETVÆRKET får man nu mulighed for at tilbyde det, som er virksomhedens kerneydelse og nå ud til en bred målgruppe. Tilbuddene vil på sociale medier have HB Køge som afsender, men der handles direkte med virksomhederne bag de enkelte tilbud.

“Vi håber naturligvis, at det kan bidrage til øget forretning i denne tid, og vi håber samtidig at vores mange tusinde følgere på sociale medier vil tage godt imod tiltaget, og være med til at bakke op om virksomhederne, der støtter HB Køge. Det er nu, vi skal stå sammen – hjælpe og bruge hinanden”, slutter Per Rud.

HB Køge Markedsplads vil blive delt på HB Køges Facebook- og LinkedIn-sider.