shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge er svære at slå på egen bane

Der er lagt op til et brag af et topopgør søndag eftermiddag, når nummer to, HB Køge tager imod nummer ét, vicedanmarksmestrene fra Brøndby IF, i Gjensidige Kvindeligaen på Capelli Sport Stadion i Køge.
Begge hold har leveret varen i sæsonens ni første runder. Den nye pige i det fine fodboldselskab, hjemmeholdet HB Køge, har høstet 19 af 27 mulige points, mens gæsterne fra Brøndby IF har snuppet 26 points – og kun sat et enkelt til i 1-1 udekampen mod FC Nordsjælland i tredje spillerunde.
Begge hold har heller ikke holdt sig tilbage med hensyn til målscoringen – det er for begges vedkommende blevet til 22 scoringer hvilket gør dem til rækkens mest målsøgende.
Selv om det set med nyoprykkerne HB Køges vedkommende, måske kan ligne en ordentlig mundfuld, så kan de talentfulde “Svaner” se tilbage på en flot hjemmebanestatistik. Holdet har nemlig det seneste år været forrygende godt spillende i egne omgivelser.
Holdets seneste pointtab på hjemmebane ligger således næsten 12 måneder tilbage, den 29. oktober, hvor Sundby Boldklub vandt 4-0 i 1. Division – dengang på Herfølge Stadion.
Siden har HB Køge kvinderne ikke set sig tilbage og kan inden søndagens kamp fremvise en serie på 8 sejre i træk på hjemmebane med en samlet målscore på 27-6.
Siden holdet ved årsskiftet, da oprykningen til Kvalifikationsrækken til Kvindeligaen var sikret med 3-0 hjemmesejren over Herlufsholm GF, valgte at rykke aktiviteterne ind på Capelli Sport Stadion, Køge Idrætspark, så er det blevet til seks kampe og seks sejre og en målscore på frygtindgydende 21-4.
Kan Peer Lisdorfs tropper fortsætte den fornemme stime og dermed tage revanche for nederlaget på 1-0 i sæsonens første opgør mellem de to klubber på Brøndby Stadion i anden spillerunde tilbage i august måned.
Ja, det er blot et af mange spændende spørgsmål forud for årets kvindelige fodboldbrag på Capelli Sport Stadion, hvor det må formodes at den nuværende stadionrekord til en hjemlig kvindekamp bliver tangeret fra sæsonåbningen mod AaB bliver tangeret med de, grundet Corona-situationen, tilladte 500 personer på stadion?
Kampen mellem HB Køge og Brøndby IF spilles søndag den 11. oktober kl. 14.00.

Gjensidige Kvindeliga

HB Køge – Brøndbyernes IF

Søndag den 11. oktober kl. 14.00

Capelli Sport Stadion