shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge får ny U19-cheftræner

Efter Gregg Ryder er blevet fast tilknyttet klubbens 1. Divisionshold som transitions- og assistenttræner er Lennart Kragh tiltrådt den ledige stilling i forbindelse med U19-holdets opstart og forberedelse til den kommende sæson i U19 Divisionen.

Foruden både A Youth- og A-licens kommer Lennart Kragh til HB Køge med stor trænererfaring fra Solrød, Kolding, Slagese og senest fra Roskilde Boldklub. Det er således en yderst rutineret herrer, der tilgår ungdomssetuppet og de klubbens ældste talenter.

”Jeg er utrolig glad for at få muligheden for at være en del af HB Køge og Capelli Sport-familien. Mit umiddelbare indtryk og starten har været rigtig god. I første omgang er holdet er klar til Capelli Sport Cup i næste uge, som skal bruges til at finjustere spillerne og holdet frem imod den kommende sæson, som bliver særdeles spændende” fortæller den nye U19-cheftræner Lennart Kragh og tilføjer.

”Det har samtidigt været et vigtigt element, og afgørende for aftalen, at samarbejdet på tværs af trænergrupper fra ungdom til senior, er højeste prioritet i HB Køge. Det har jeg ikke været et øjeblik i tvivl om var tilfældet, hvorfor det heller ikke var en svær beslutning at sige ja til tilbuddet.”

Oprykningen af Gregg Ryder til 1. Divisionsholdet og tilgangen af Lennart Kragh, der suppleres af Martin ”Polle” Christensen som assistenttræner for U19-holdet, er på mange måder symptomatisk for talentsektoren og det projekt, som HB Køge hele tiden arbejder for at udvikle.

”Det er selvfølgelig glædeligt, at vi har haft en så stor kapacitet som Gregg Ryder på U19-holdet, hvor han har udviklet sig siden sin ankomst og det er nu naturligt for hans udvikling at være tæt på førsteholdet. Nu glæder vi os så over at byde Lennart Kragh velkommen i et stærkt team, der nu består af både nye og kendte ansigter”, siger HB Køges direktør Per Rud.