Capelli Sport - HB Køge partner
shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge forlænger med Høst

HB Køge har forlænget kontrakten med venstrebacken Mathias Høst. Den nye kontrakt gælder for resten af sæsonen.

“Høst har igen i denne sæson fået rigtig godt med spilletid, og har taget kampen godt op på sin position. Han har præsteret godt og på et stabilt niveau, og vi er glade for at vi er blevet enige om en forlængelse, så han også er i klubben i det kommende halvår udtaler direktør Per Rud”.

22-årige Mathias Høst kom til HB Køge fra ungdomsafdelingen i F.C. København i sommeren 2018. Han har spillet 65 kampe og scoret fire mål i HB Køge-trøjen siden debuten i 5-2-sejren over FC Roskilde i juli 2018. I denne sæson er det indtil videre blevet til 15 kampe og en enkelt scoring fra Høsts venstrefod.

Foto: Tobias Thomas // TT Film