shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge forlænger med Jubril Adedeji

HB Køges 19-årige engelske offensivspiller Jubril Adedeji har skrevet under på en etårig kontrakt med HB Køge. Angriberen kom til HB Køge fra Watford i efteråret 2018, og blev før forårssæsonen rykket op i HB Køges førsteholdstrup.

– Jubril er en spændende udviklingsspiller, som har gjort det godt for os siden han kom til sidste efterår. Han er faldet godt til, og arbejder hårdt på hele tiden at udvikle sig. Han har fart i fødderne, og kan også nogle ting en mod en og på egen hånd, så vi glæder os til at se ham fortsætte udviklingen i næste sæson, udtaler HB Køges sportsdirektør Per Rud.

Jubril Adedeji fik fem indhop i NordicBet LIGAEN i forårssæsonen, og scorede et enkelt mål i sæsonens sidste kamp, 3-1-sejren over FC Roskilde.