HB Køge forlænger med midtbaneprofil
21-årige Magnus Häuser har forlænget sin kontrakt med HB Køge.
HB Køge forlænger med Magnus Häuser frem til sommer 2021.
21-årige Magnus Häuser har skrevet under på en kontraktforlængelse med HB Køge. Kontrakten løber nu til sommeren 2021. Midtbanespilleren har været en af profilerne på HB Køges hold i indeværende sæson.
– Vi er rigtig, rigtig glade for at vi er lykkedes med at forlænge med Magnus Häuser. Han kom hertil som førsteårssenior for to år siden, og har siden udviklet sig med turbo-hastighed, og er i denne sæson blevet en af profilerne på vores hold. Vi glæder os over at Magnus har valgt at forlænge sin aftale, og jeg er overbevist om at han kan fortsætte sin udvikling endnu mere her i klubben, udtaler HB Køges sportsdirektør Per Rud.
Magnus Häuser, der kom til HB Køge fra Brøndby IF for to år siden er tilfreds med at have fremtiden i HB Køge på plads.
– Jeg er utrolig glad for at være i HB Køge, og ser frem til to år mere i klubben. Jeg føler mig rigtig godt tilpas, har nogle kanon gode holdkammerater, og føler selv at jeg hele tiden udvikler mig bygger på mit spil, så jeg er super glad for at jeg kan forlænge mit ophold, siger Häuser.
Magnus Häuser har spillet 63 kampe for HB Køge. I denne sæson er det blevet til 33 kampe og tre scoringer.