shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge havde første træningsdag efter ferien

Solen skinnede fra en skyfri himmel og temperaturen nærmede sig de 30 grader da HB Køges førsteholdstrup tirsdag tog hul på forberedelserne frem mod 2020/21-sæsonen, der sparkes i gang fredag den 11. september på hjemmebane mod Hvidovre.

// Læs også: HB Køges første seks kampe er programsat //

Der var et enkelt nyt ansigt med på træningsbanen, forsvarsspilleren Nicholas Marfelt, der er kommet til fra SønderjyskeE, og han var glad for endelig at møde sine nye holdkammerater.

“Det var rigtig, rigtig rart, og noget, jeg har set frem til. Jeg har glædet mig meget til at komme i gang, og til at møde holdkammeraterne. Det er dejligt, og noget, jeg har glædet mig til. bip-test er aldrig rart. Det er fint, når det er overstået og man er færdig, men det er aldrig fedt at gå og tænke på, at man skal ud og løbe en bip-test. Men jeg klarede det glimrende, og er godt tilfreds, og nu er det overstået, så bare i gang med at spille noget fodbold, lød det fra Nicholas Marfelt, der løb sig ind på den samlede andenplads i testen.

Hans og resten af holdets cheftræner, Auri Skarbalius, var også glad for at være tilbage på træningsbanen.

“Det er dejligt at være tilbage. Ferien har været tiltrængt, men jeg synes også 14 dage er nok, hvor spillerne får hvilet deres hoveder og trænet lidt ud fra de træningsprogrammer, der havde fået med hjem”, lød det fra cheftræneren, der var ganske godt tilfreds med resultaterne i bip-testen.

“Det så rigtig godt ud. Jeg plejer at sige, at når vi begynder at lave de bedste resultater, når vi kommer fra ferien, så begynder vi at lykkedes med kulturen. Der er nogen, der kommer over 25 i niveau, og det er rigtig, rigtig flot, men generelt har alle vist flotte resultater”.

De kommende uger skal HB Køge arbejde sig hen mod topformen, og den gode start og den form, som spillerne er vendt tilbage i, betyder at man hurtigere kan gå i gang med de taktiske ting.

“Vi skal altid lige i gang. Vi håbede, at spillerne kom tilbage i den form, de er mødt op i, og det betyder, at vi kan starte okay intensivt i denne uge, med både træning og styrkesessioner. Samtidig bruger vi noget tid på at snakke om det, der er sket det sidste halve år, evaluyere på det, og sætte nye mål.

Allerede på mandag den 17. august spiller HB Køges holdets første træningskamp. Det sker kl. 17.30 på hjemmebane mod Avarta fra 2. Division, og her forventer Auri at give spilletid til de fleste.

“Som altid – alle spillere, der er klar til at spille, de skal i spil, og så fortsætter vi med at arbejde med vores taktiske aftaler”.