shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge inviterer til dobbeltkamp & Halloween 22. oktober

Det er frem med heksehatten og HB Køge-halstørklædet. Søndag d. 22. oktober slår HB Køge nemlig dørene op til en uhyggeligt stor fodbolddag, når der både spilles Gjensidige Kvindeliga- og NordicBet Liga-fodbold med få timers mellemrum og imellem kampene fejres Halloween på Capelli Sport Stadion.

HB Køge håber at se mange børn i skræmmende udklædninger på dagen, hvor vores tredobbelte danske mester-hold skal op imod FC Thy-Thisted Q i Kvindeligaen, mens der i NordicBet Ligaen venter HB Køge et vigtig opgør mod rivalerne fra Næstved Boldklub senere på eftermiddagen.

KØB BILLET // DOBBELTKAMP: HB Køge – FC Thy-Thisted Q & HB Køge – Næstved BK

Halloween på Capelli Sport Stadion
Dagen igennem markerer HB Køge halloween ved at give gratis entré til alle børn, der kommer udklædt. I Svaneshoppen vil der være skræmmende gode tilbud på meget af klubbens merchandise og imellem de to kampe vil maskotten Svante kåre den bedste udklædning blandt de fremmødte publikummer. Der er seje præmier for den mest skræmmende udklædning til vinderen!

For de mindste er der også uhyggelig spøgelsesjagt sammen med Svante mellem kampene. Svante er nemlig blevet fordrevet fra sin rede og han har brug for hjælp til at finde dem, der har fordrevet ham. Jagten går ind klokken 15:00, hvor alle, der vil hjælpe Svante, mødes ved merchandiseboden, så han kan få sin rede igen. Alle der deltager i jagten får gratis popcorn hvis det lykkes at finde synderne.

Åbent prematch-arrangement I Spar Nord Lounge
Imens de mindste jagter spøgelser på tribunerne åbnes der i Spar Nord Lounge for dørene for alle hjemmeholdets tilskuere imellem de to kampe. Publikum vil således kunne komme ind og få varmen, købe lidt at drikke i loungens bar og høre oplæg fra spillere og trænere fra begge HB Køges hold om dagens kampe.

Tider
Portene åbnes klokken 12:00 forud for Kvindeliga-kampen med kick-off klokken 13:00, mens NordicBet Liga-kampen spilles klokken 16:00. Spar Nord Lounge er åbent for tilmeldte sponsorer mellem 11:30-14:45 og igen fra 16:00-18:00, mens alle hjemmeholdets tilskuere kan tilgå loungen imellem slutfløjtet på Kvindeliga-kampen omkring klokken 14:45 og starten af NordicBet liga-kampen klokken 16:00.

Billetter og kort
På dagen vil alle adgangskort og sæsonkort, der er gældende for en af kampene også være gældende for den anden. Køber man billet til kampen online eller i døren vil den naturligvis også være gældende til begge kampe. Billetsalg foregår som altid via hbkoge.eventii.dk. Husk du kan spare både tid og penge ved at købe din billet online inden kampen.

Mad og drikke
Der vil gennem hele dagen være mulighed for at forsyne sig med mad i form af den klassiske stadionplatte og bøfsandwich i vores madboder. Ligeledes vil der kunne købes både kolde og varme drikkevarer dagen igennem. Imellem kampene vil der desuden være mulighed for at gæste vores indendørs loungefaciliteter i Spar Nord Lounge, hvor der også vil blive solgt drikkevarer – mere info herom følger senere.

Udeholdets fans
Der ventes mange udefans fra Næstved til ‘det sene opgør’ på dagen og udebaneafsnittet for gæstende tilskuere vil således blive åbnet forud for det opgør. Næstved-tilhængere med billet til kampene er selvfølgelig også velkomne til Gjensidige Kvindeliga-kampen men bedes respektere vores generelle retningslinjer på Capelli Sport Stadion og flytte plads til udebaneafsnittet når det åbnes klokken 15:00 forud for NordicBet Liga-kampen.

Tidsplan, søndag d. 22. oktober på Capelli Sport Stadion
11:30 Dørene åbnes for sponsorer til Pre-match i Spar Nord Lounge

12:00 Dørene åbnes for tilskuere
12:10 Opvarmning starter: HB Køge – FC Thy-Thisted Q
13:00 Kick-off: HB Køge – FC Thy-Thisted Q
14:45 Forventet slutfløjt: HB Køge – FC Thy-Thisted Q
14:45 Spar Nord Lounge åbnes for alle tilskuere
14:50 Svante kårer dagens bedste udklædning på banen
15:00 Monsterjagt med Svante starter ved Svaneshoppen
15:10 Opvarmning starter: HB Køge – Næstved Boldklub

16:00 Spar Nord Lounge lukkes for ikke-sponsorer
16:00 Kick-off: HB Køge – Næstved Boldklub
17:45 Forventet slutfløjt: HB Køge – Næstved Boldklub
18:00 Tak for i dag