shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge kan sætte klubrekord fredag

Ni hjemmekampe i træk uden et eneste nederlag. Det er aktuel status for HB Køges NordicBet Ligahold.

Dermed tangerede HB Køge i seneste hjemmekamp, 3-0-sejren over Vendsyssel, klubrekorden på ni hjemmekampe i træk uden nederlag. På fredag den 15. april kan Daniel Aggers tropper således tage rekorden, hvis holdet sikrer point mod Fremad Amager hjemme på Capelli Sport Stadion!

FIND DIN BILLET TIL KAMPEN HER

Blot to gange tidligere i historien har HB Køge spillet ni hjemmekampe i træk uden at lade modstanderne rejse hjem med sejren.

Første gang var i perioden fra oktober 2010 til maj 2011, hvor 10-11-sæsonens sidste ni hjemmekampe resulterende i otte sejre og en enkelt uafgjort, mens år 2018 fra april til september bød på seks sejre og tre uafgjorte kampe i træk på hjemmebane.

Seks sejre og tre uafgjorte er også aktuel status for HB Køges seneste ni hjemmekampe. Man skal helt tilbage til august sidste år for at finde seneste nederlag på eget græs. Dengang var det topholdet fra FC Helsingør, der tog fra Capelli Sport Stadion med en smal 1-0-sejr.

Siden har HB Køge ikke tabt på hjemmebanen, og der er således tale om et formstærkt hjemmehold, der på fredag tager imod Fremad Amager med ambitionen om at gøre ni til ti, og dermed sætte ny klubrekord.

Efterfølgende tager HB Køges Kvindehold, der i øvrigt endnu aldrig har tabt på Capelli Sport Stadion i ligaregi, imod Kolding IF. Dén kamp får man automatisk gratis adgang til, hvis man har billet til herrekampen. Billetter til kampen(e) kan købes her.

NordicBet Ligaen
HB Køge – Fremad Amager
Langfredag den 15. april kl. 13.30
Capelli Sport Stadion