shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Foto: Per Kjærbye/fodboldbilleder.dk

HB Køge lejer Dalügge i Lyngby

HB Køge har sikret forstærkning til angrebet, hvor Zean Peetz Dalügge er ny mand på Daniel Aggers mandskab. Den unge angriber skifter fra Lyngby Boldklub på en lejeaftale der løber resten af sæsonen.

“Zean er en ung og talentfuld angriber, som har fremtiden foran sig. Han er bare 19 år men har alligevel allerede prøvet en del ting med blandt andet sin tidlige seniordebut i Esbjerg og et succesfuldt lejeophold på Island. Han aggressiv og er dygtig i afslutningsspillet, så han vil give os flere strenge at spille på i offensiven,” lyder det fra HB Køge-direktør Per Rud.

Zean Dalügge kom til Lyngby for et år siden og brugte den første tid dér på at komme sig ovenpå en knæskade. I efteråret 2022 var han udlejet fra Lyngby til Leiknir Reykjavik på Island, hvor han scorede fire gange i tolv kampe. Han har tidligere i karrieren spillet 16 kampe for Esbjerg fB.

“Det her er en spændende mulighed for mig og min fortsatte udvikling. Forhåbentlig kan jeg få en masse spilletid og hjælpe HB Køge til at få flere point og komme højere op i tabellen. Nu kom jeg godt i gang på Island og jeg glæder mig til at fortsætte succesen med spilletid og nogle mål i HB Køge,” siger Zean Dalügge om skiftet, der tager ham syd for København.

Dalügge slutter sig til NordicBet Liga-truppen så snart holdet er vendt hjem fra træningslejren i Tyrkiet.