shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge lejer Nicolaj Madsen i Island

HB Køge har indgået en kort lejeaftale med midtbanespilleren Nicolaj Madsen, der siden starten af januar har holdt formen ved lige i HB Køge, mens fodbolden i Island, hvor han pt. er på kontrakt hos Vestri Ísafjördur, ligger stille.

33-årige Nicolaj Madsen har fået sin fodboldopvækst i Herfølge og HB Køge, som han tidligere i karrieren har repræsenteret af flere omgange og har i alt 103 kampe for HB Køge.

“Nicolaj er en af vores egne. Han har trænet med siden opstarten i starten af januar for at holde sig i gang, mens fodbolden er på vinterpause i Island. Nu har vi dog indgået en kort lejeaftale der gør, at Nicolaj kan hjælpe os i foråret indtil han skal retur til Island.”

“Madsen kommer med masser af rutine, og er en spiller som vores unge drenge kan lære meget af, og derfor giver det rigtig god mening, at indgå en kort aftale med Nicolaj,” fortæller HB Køges direktør Per Rud.

“Jeg glæder mig over at kunne få muligheden for, at hjælpe HB Køge med min erfaring, jeg har store følelser for min barndomsklub og er stolt og glad over at kunne tage den blå/sorte trøje på igen” udtaler Nicolaj Madsen”.

Nicolaj Madsen seniordebuterede for Herfølge Boldklub i 2009. Siden slog han sit navn fast i HB Køge og gjorde det så godt i Superligaen, at han tiltrak interesse fra andre klubber og skabte sig en lang karriere i toppen af dansk fodbold.

Det er blevet til mere end 150 Superligakampe samt 80 kampe i 1. Division. Han har erfaring fra både tysk og islandsk fodbold.