shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge møder AC Sparta Praha i kvalifikationen til UCWL

I dag klokken 13.00 var der lodtrækning til kvalifikation til gruppespillet i UEFA Womens Champions League, UWCL. Her trak HB Køge modstanderen AC Sparta Praha fra Tjekkiet. AC Sparta Praha frister til dagligt en tilværelse som forsvarende mestre i den bedste tjekkiske række. Der venter altså nu to spændende opgør, der skal afgøre, hvem der går videre i den prestigefyldte turnering.

Første opgør er på udebane d. 30. august eller d. 1. september, mens returkampen spilles d. 8. eller 9. september på hjemmebane. Vinderen af de to kvalifikationsopgør går videre til gruppespillet i UWCL. Det er første gang i klubbens historie, at HB Køge skal ud og spille om europæisk deltagelse i den fornemmeste turnering, UEFA Womens Champions League.

“Det er en svær modstander, men ikke umuligt. Vi går til opgaven med et positivt sind. Vi starter på udebane, hvilket er fint, for så kan vi afslutte det på hjemmebane. Det er jeg meget tilfreds med, da vi så kan få en masse tilskuere i ryggen til den kamp, og få afgjort det på hjemmebane”, sagde cheftræner Søren Randa-Boldt om den kommende modstander i UWCL.

Information omkring billetsalg vil blive meldt ud i starten af næste uge.