HB Køge møder Nykøbing FC i Sydbank Pokalen
Der er torsdag blevet trukket lod til 3. runde af Sydbank Pokalen. HB Køge var efter sejren over Toreby-Grænge BK og KFUM Roskilde med i bowlen sammen med 31 andre hold.
I forbindelse med lodtrækningen til 3. runde trådte også nr. 1-6 i sidste sæsons Superliga ind i turneringen, så der var masser af interessante, potentielle modstandere fra landets bedste række.
Det blev dog ikke til Superligamodstand i denne omgang for HB Køge. Lodtrækningen faldt nemlig ud således, at HB Køge på hjemmebane skal møde NordicBet LIGA-kollegaerne fra Nykøbing FC, og det var en lodtrækning som cheftræner Morten Karlsen var fint tilfreds med.
HB Køge og Nykøbing FC har én gang tidligere mødt hinanden i pokalturneringen. Det var i 2017, hvor HB Køge på hjemmebane vandt 4-3 efter forlænget spilletid.
Kampene i 3. runde af Sydbank Pokalen spilles som udgangspunkt i perioden 24.-26. september.
Hele programmet:
Marienlyst – Esbjerg fB
Skive IK – Brøndby
VSK Aarhus – AGF
HIK – Silkeborg IF
Fremad Amager – FC Midtjylland
Hvidovre IF – SønderjyskE
Thisted FC – AC Horsens
Otterup – OB
Vendsyssel FF – FC Nordsjælland
Vejgaard BK – AaB
FC Roskilde – Randers FC
Hillerød – FC København
Avarta – FC Fredericia
AB – Viborg FF
HB Køge – Nykøbing FC
Vanløse IF – Viby IF