HB Køge og Bozga går hver til sit
Efter tre sæsoner og 8 k8ampe i HB Køge-trøjen stopper forsvarsklippen Jean Claude Bozga i klubben når kontrakten udløber ved afslutningen af denne sæson.
“Bozga har været en profil og vigtig spiller i bagkæden siden han kom til klubben for tre år siden. Vi havde egentlig sagt farvel til Bozga for et halvt år siden, men med vores placering in mente valgte vi at beholde ham med den vindermentalitet og erfaring, han besidder. Vi har nu i fælleskab besluttet, at tiden er moden til at Bozga stopper i HB Køge efter en vellykket overlevelsesmission. Bozga selv vil meget gerne fortsætte med fodbold på højt niveau, og vi ønsker ham alt godt efter store præstationer her i klubben”, udtaler HB Køge-direktør Per Rud og fortsætter:
“Bozga er lige dele genial og gal, og spillere som ham, finder du sjældent i fodbold. Vi har meget at takke ham for, og ønsker ham alt held og lykke i fremtiden”.
36-årige Jean Claude Bozga har i denne sæson spillet 24 kampe og står noteret for fire mål. Han siger farvel til hjemmepublikummet på Capelli Sport Stadion når sæsonen afsluttes på lørdag den 25. juli mod Næstved Boldklub.