shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge og Flanagan ophæver samarbejdet

HB Køge og klubbens engelske forsvarsspiller, 29-årige Jon Flanagan, er efter gensidig aftale blevet enige om at ophæve samarbejdet. Det sker efter en 2021/22-sæson, hvor Flanagan var med i HB Køges første to kampe i sæsonen, men siden løb ind i en skade, der holdt ham på tribunen i store dele af sæsonen, mens han sideløbende genoptrænede hos ProTreatment i Dragør.

“Det blev desværre ikke det, som vi havde håbet på. Det er ingen hemmelighed. Vi vidste godt at Jon Flanagan ikke havde spillet kontinuerligt, da vi hentede ham, men han kom fint fra start, og var så uheldig at løbe ind i en drilsk skade. Det kom desværre til at præge resten af hans tid her. Vi valgte derfor at sætte os sammen og se hinanden i øjnene, og vi er blevet enige om, at det er bedst at stoppe samarbejdet her. Det giver Flanagan ro til at overveje sin fodboldfremtid,” udtaler HB Køges direktør Per Rud.

Selv har Jon Flanagan nydt sin tid i HB Køge, men han er naturligvis også ærgerlig over, hvordan det seneste år er forløbet.

“HB Køge er en fantastisk klub, som jeg har nydt at være en del. Jeg har kæmpe respekt for Daniel Agger. Han er en fantastisk træner og et fantastisk menneske. Jeg vil gerne takke min holdkammerater, som har fået mig til at føle mig velkommen, og jeg har etableret gode venskaber her. Klubben har stort potentiale og ser ind i en spændende fremtid. Desværre har skader gjort det svært for mig at få rytme ind i mit spil. Jeg ønsker HB Køge alt det bedste fremover.”

Jon Flanagan nåede at spille fire kampe for HB Køge. Han var i startopstillingen i sæsonens første to kampe, men siden blev det kun til yderligere to kampe i HB Køge-trøjen.

Mayday Vinduespolering