HB Køge opruster i salgsafdelingen
HB Køge opruster på de indre linjer. Det sker med ansættelsen af den 28-årige Sara Haile, der er nyansat som Account Manager i salgsafdelingen i HB Køge.
Sara skal pleje eksisterende kunder og være med til at tiltrække nye virksomheder til HB Køge og NETVÆRKET, der for tiden er inde i en rigtig positiv udvikling.
I takt med den vækst der er i Køge og med den positive kommercielle udvikling i HB Køge og NETVÆRKET, har det stået højt på vores ønskeliste at kunne tilføre flere ressourcer til salgsafdelingen, så vi kan imødekomme vores partneres forventninger samt skabe mere værdi hele vejen rundt udtaler salgsansvarlig Andreas Simonsen.
Sara Haile har en bachelor i Business Administration & Service Management og en professionsbachelor i Sportmanagement. Hun har en fortid hos blandt andet PwC, Scanavo og senest Aras Group, hvor Sara Haile var General Manager.
// Læs også: Flytning til Køge Idrætspark har givet et kommercielt boost //
Byd Sara velkommen og tag godt imod hende når I fremadrettet møder hende i HB Køge og NETVÆRKET.