shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge Pigetalent afholder åben træning

I weekenden tog HB Køges seniorkvinder titlen som ”Danmarksmestre 2021” og vandt dermed den bedste danske række for første gang nogensinde. Nu ønsker vi at udvikle de næste kuld ”svaner”, som om nogle år forhåbentlig kan være med til at løfte trofæet endnu flere gange.

HB Køge vinder historisk danmarksmesterskab

Derfor inviterer HB Køge Pigetalent til åben træning på årgangene 2010, 2009, 2008 og 2007, hvor vi træner på stadionbanen og afholder møde i vores spritnye og topmoderne Spar Nord Lounge. Den åbne træning foregår de kommende to fredage henholdsvis den 11. juni og den 18. juni, på Capelli Sport Stadion i Køge – begge dage kl. 16.30-18.00.

Så render du rundt med en ambition og en drøm om at blive en del af et fede udviklingsmiljø, hvor der både arbejdes med udvikling af gode fodboldspillere og gode mennesker, så skynd dig at tilmelde dig ved at skrive til HB Køges Head of Coaching, Klaus Tølbøll, på mail: kt@hbkoge.dk