shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge rådgiver på ny international turnering i Litauen

Ligesom det var tilfældet i slutningen af juni måned, har den litauisk fodboldklub Utenis Club igen i denne weekend afholdt Capelli Sport Cup Lithuania for årgangene U16 – U19 med støtte, opbakning og sparring fra HB Køge. Denne gang var det pigernes tur, hvortil HB Køges Head of Coaching, Klaus Tølbøl, Youth coordinator & U14-assistent Freja Sturm Nielsen samt U18-cheftræner David Lee Rigelsen var afsted.

Turneringen blev afviklet over tre intensive dage, hvor der var tryk på kedlerne og mere end 30 kampe blev afviklet. Derudover var der også spændende møder om det internationale klubsamarbejde, der som vanligt foranlediges af klubbernes samarbejde via Capelli Sport. Foruden planlægning og afvikling af turneringen blev der de internationale trænerkollegaer imellem også diskuteret talentudvikling og best practices.

Under stævnet blev otte spillere af HB Køges delegation udvalgt til et træningsophold senere på sommeren, hvor pigerne får lov at komme til Køge, se Capelli Sport Stadion og mærke fornemmelsen af at være i en dansk topfodboldklub. Således var der udover hæderen og turneringssejren også en gode for de deltagende spillere som et led i det samarbejde på tværs af landegrænser, som hele tiden er under udvikling i Capelli Sport-netværket.

Samarbejdet og turneringen er en strategisk gren af det internationale samarbejde, som foregår på tværs af landegrænserne i Capelli Sport-klubber rundt om i hele verden. Turneringen er den anden af sin slags i Litauen, men succesen skal danne præcedens for fremtidige turneringer og ligeledes øge kendskabet til klubberne på tværs af landegrænserne.

HB Køges delegation sammen med Capelli Sport-repræsentanter. Fra venstre til højre står Auri Skarbalius (teknisk direktør for Capelli Sport), David Lee Rigelsen (U18-cheftræner i HB Køge), Freja Sturm Nielsen (U14-assistenttræner og ungdomskoordinator i HB Køge), Marius Babravicius (Head of Performance, Capelli Sport) og Klaus Tølbøl (Head of Coaching, HB Køge)