shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge sætter tilskuerrekord

I lørdagens guldkamp mod Fortuna Hjørring satte HB Køge ny rekord for flest tilskuere til en kamp i Gjensidige Kvindeliga nogensinde!

Den hidtidige rekord nåede AGF blot at sidde på i en uge, efter de i sidste weekend havde 1.357 tilskuere på Ceres Park til at overvære deres kamp imod Odense Q. Inden da havde HB Køge siddet på rekorden i næsten et år – nemlig siden 5. juni 2021, hvor 1.248 tilskuere på Capelli Sport Stadion overværede HB Køge vinde deres første DM-trofæ imod Brøndby IF.

Og lørdag – 364 efter HB Køge altså tog rekorden og DM-trofæet for første gang – blev det hele så gentaget. Denne gang var ikke bare DM-titlen vundet med endnu mere overbevisende margin – det var også tilskuerrekorden. Således kunne hele 2.016 tilskuere overvære HB Køge-spillernes 1-0-sejr over Fortuna Hjørring. En rekordforøgelse på hele 659 tilskuere!

HB Køge vil gerne takke alle deres sponsorere og især Spar Nord Køge Bugt og Gjensidige for hjælpen med at stable en fantastisk attraktiv dag på benene, der gjorde det muligt at tiltrække så mange glade tilskuere.