HB Køge sender Liam Jordan til Helsingør
HB Køges sydafrikanske islæt, 22-årige Liam Jordan, skifter med øjeblikkelig virkning til FC Helsingør. De to klubber har indgået en transferaftale. Jordan havde et halvt år tilbage af sin kontrakt med HB Køge.
“Vi takker Liam for gode oplevelser og god indsats gennem længere tid. Han har udtrykt ønsker om at prøve noget nyt, og vi ville gerne hjælpe ham med de bedste muligheder. Vi ønsker ham alt det bedste”, udtaler HB Køges direktør Per Rud.
Liam Jordan kom til HB Køge fra sydafrikanske Bidvest Wits i januar 2018 og nåede at spille 95 kampe for HB Køge. Han scorede 14 mål. I den igangværende sæson har han scoret tre mål i 19 kampe.