HB Køge siger farvel til to amerikanere
To af HB Køges amerikanske profiler, målmanden Emily Boyd og angriberen Makenzy Doniak, har takket af i HB Køge er vendt tilbage til deres amerikanske klub, Chicago Red Stars, hvorfra de har været udlejet i efterårssæsonen.
Begge debuterede for HB Køge i sæsonpremieren mod AaB og siden var de fast inventar på cheftræner Peer Lisdorfs tophold i Gjensidige Kvindeliga.
“Der skal lyde en stor tak til både Emily og Makenzy. De har været gode repræsentanter for HB Køge, og vi har været glade for at have dem her. Emily leverede på et højt niveau, som en af rækkens bedste målmænd, men beskadigede desværre sit knæ, og rejste hjem allerede i oktober måned for at gennemgå en operation, mens Makenzy til det sidste har bidraget med masser af mål og gode præstationer. Vi ønsker dem begge al mulig held og lykke fremover”, udtaler direktør Per Rud.
Emily Boyd nåede at spille otte kampe for HB Køge, mens Makenzy Doniak blev noteret for 13 kampe og ti mål fordelt på fem ligascoringer og fem pokalscoringer.

Makenzy Doniak // Foto: TTFilm