HB Køge skriver kontrakt med talentfuld keeper
Den 21-årige målmand Oskar Snorre skifter fra Superligaklubben Lyngby Boldklub til HB Køge. Kontrakten løber de kommende tre år.
“Oskar er en super talentfuld målmand med et stort potentiale. Han har over mange år har fået en rigtig god uddannelse i Lyngby Boldklub. Vi er glade for at kunne skærpe konkurrencen på målmandsposten endnu mere, og glæder os til at hjælpe ham med at fortsætte udviklingen over de kommende år. Vi har store forventninger til fremtiden”, udtaler HB Køge-direktør Per Rud.
Oskar Snorre har trods sin unge alder både spillet kampe i Superliga og 1. Division. I efteråret 2019 var han udlejet til Haugesund i den bedste norske fodboldrække. Han står desuden noteret for 25 ungdomslandskampe fra U16- til U21-landsholdet.
Fakta om Oskar Snorre
Født: 26. januar 1999
Position: Målmand
Højde: 191 cm.
Tidligere klubber: Lyngby // Haugesund
Udvalgte hold: 25 ungdomslandskampe