shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge skriver med to talenter

HB Køge har indgået kontrakter med to af klubbens egne talenter. Det drejer sig om Gabriel M. Larsen og Durmus Efe Bayrak, der begge har underskrevet 3-årige aftaler med klubben.

“Vi glæder os over, at et par af vores egne ungdomsspillere har vist så stort et potentiale, at det har været helt naturligt for os at indgå en kontrakt. Gabriel er en spiller, der har præsteret på et virkelig højt niveau. Han har været altafgørende for vores gode spil i mange kampe, hvor han har bundet spillet sammen helt fra den opbyggende fase og til gennembrudsspillet, med sine visioner, gode basisteknik og pasningsspil,” siger Talentchef Steen Knudsen, og fortæller om Efe Bayrak:

“Efe er en hurtig, stærk og gennembrudsstærk højre back. Til trods for altid at have spillet i forsvaret har Efe lavet 6 assists og 3 mål i første halvsæson og været en meget vigtig del af vores gennembrudsspil. Hans spidskompetencer er hans fart, duelstyrke og gode indlæg.”

Gabriel og Efe er begge 15 år og spiller til dagligt på klubbens U17-hold som førsteårsspillere. Gabriel gør sig på den centrale midtbane, mens Efe er højre back. Fælles for dem begge er, at de allerede har været med omkring HB Køges U19-mandskab ved flere lejligheder.