shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge slået 1-0 af Damsø FC i 2. Division

Af Per Møller

HB Køges andethold i Kvindeseniorfodbold spillede lørdag eftermiddag sæsonens tredje kamp i 2. Division, Pulje 1 – den anden efter overtagelsen af holdet fra Køge Boldklub.

Modstanderen var Damsø FC, der i Vanløse Idrætspark besejrede Svanerne med 1-0.

Kampens enlige scoring fandt sted fire minutter før pausen, og blev scoret på hovedstød efter hjørnespark.

”Trods nederlaget spillede v en god kamp”, siger holdleder Jeanette de Fries efter de 90 minutters fodbold i Vanløse Idrætspark.

Køges cheftræner Michael Maagesø havde følgende hold til kampen:

Sophie Valeur Taasinge, Sille Kjær Ottosen, Katrine Munch Wiberg, Natasja Rovsing Jacobsen, Amanda Mikkelsen, Laura de Fries, Laura Øien, Shanja Rahman, Celia Toxborg, Sara Jørgensen og Alberte Amby Frederiksen.

Katrine Munch Wiberg blev i det 63. minut afløst af Johanna Pagels.

Holdet har to ugers pause til næste opgave – søndag den 10 september kl. 12,30 mod Solrød FC på Capelli Sport Stadion i Køge.

På billedet ses holdet umiddelbart inden kickoff i Vanløse Idrætspark. (Foto: Jeanette de Fries).